Jan Bech i Laudrup-brøler

Brøndby storaktionær og bestyrelsesformand, Jan Bech Andersen, kom på gal vej, da der skulle navigeres i Laudrup-familiens meritter

Brøndby har Jan Bech, FCK har Lars Sejr. Hør her, hvorfor sidstnævnte formentlig ikke havde købt sig ind i vestegnsklubben.

Michael og Brian Laudrup kender de fleste. De ældre også Finn.

Fremragende fodboldspillere, som på mange måder har gjort deres for fodbolden i Danmark.

Næste generation af Laudrup-klanen kunne ikke hamle op med forgængerne på banen - hvilket også ville være et urimeligt krav - men de har så fundet en anden vej.

Mads Laudrup er studievært hos TV3 Sport, hvor han mandag aften havde besøg af Brøndby storaktionær og bestyrelsesformand, Jan Bech Andersen, i programmet Offside.

Brøndby-bossen fortalte om, hvor kærligheden til Brøndby stammede fra, og her fik han kludret noget rundt i Laudrup-familiens meritter.

- Det startede, hvis vi lige rejser tilbage i tiden, i 1974, da jeg flyttede til Greve med mine forældre og spillede ungdomsfodbold op igennem rækkerne på førsteholdet. Jeg spillede mod Brøndby - mod din onkel et par gange - et par gange til ynglinge-DM. På den måde fik jeg det ind under huden.

- Jeg har boet i udlandet siden 1997, men det er klart, at siden 80'erne og 90'erne - og den fantastiske triumf i 92 med mange Brøndby-spillere og din far selvfølgelig som flagskibet og Peter Schmeichel og dem allesammen. Det har bare ligget i kortene.

Forvekslingen her fik et par stykker til at stoppe op.

Hvordan er det nu lige med Mads Laudrups far?

Han hedder nemlig Michael og var som bekendt ikke med ved EM i 1992, fordi han havde raget uklar med landstræner Richard Møller Nielsen, der spillede alt for defensivt efter den daværende Barcelona-spillers mening.

Michael Laudrup var ikke med ved EM i 1992, men hjalp landsholdet på andre tidspunkter af sine glorværdige karriere. Foto: Finn Frandsen/Polfoto
Michael Laudrup var ikke med ved EM i 1992, men hjalp landsholdet på andre tidspunkter af sine glorværdige karriere. Foto: Finn Frandsen/Polfoto
 

Brormand Brian var derimod en stor del af triumfen.

Det er Jan Bech Andersen givetvis klar over, men han fik i hvert fald forklaret sig kryptisk. Mads Laudrup gik dog videre med interviewet uden at rette sin gæst.

Se også: Makværk i Odense

Se også: Undrer sig over Brøndby: - Totalt passive

Se også: Uhyggeligt fan-angreb får konsekvenser

Se også: Massage-tilbud til Tøfting: Lyder frækt

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix Sport og Spil Superligaen Indefra: Brøndby-landsholdsspiller kan blive solgt

114 kommentarer
Vis kommentarer