- Jeg har aldrig oplevet den slags før

- Det var unikt, hvad der skete i sommer, nu glæder jeg mig til at komme tilbage i Parken med fyldte tribuner, siger Kasper Schmeichel

- Jeg har aldrig oplevet den slags før

Humøret var højt under sommerens EM-slutrunde, og Schmeichel selv gik, sammen med Pierre-Emile Højbjerg, viralt, da han svarede en engelsk journalist således.

De rød-hvide flag på gaderne, på vejene, på bilerne, på altanerne og rundt i Danmark fortalte historien om den opbakning, som landsholdet fik under sommerens EM-slutrunde.

EM-heltene kunne ikke opleve det på nærmeste hold, fordi de var isoleret i en boble på Hotel Marienlyst under slutrunden.

Men de oplevede glæden hos danskerne på afstand, når de tog til og fra lufthavnen for at rejse ud mod nye triumfer.

Opbakningen var ganske speciel. Ja, helt særlig. Og den kommer det danske landshold også til at opleve onsdag aften, når Skotland er på besøg til VM-kvalifikationskampen i Parken, hvor der kun er ganske få hundrede billetter tilbage.

- Den nationale stolthed og den gode følelse, som vi har oplevet, skal bevares. Der er intet bedre end et fyldt Parken.

- Det, vi oplevede i sommer, var ganske unikt. Jeg har aldrig oplevet den slags på det niveau før.

- Men det er nu helt op til os selv at bevare den gode stemning, som der er opbygget omkring landsholdet, siger Kasper Schmeichel på pressemødet forud for landskampen mod Skotland.

Han erkender, at det var en stor omvæltning at komme hjem til familien efter 42 dage med landsholdskammeraterne.

- Jeg skulle lige bruge et par dage. For på landsholdet er vi jo som en lille familie, der passer på hinanden, siger Kasper Schmeichel.

Kasper Schmeichel glæder sig til at vende tilbage til et fyldt Parken. Foto: Lars Poulsen.
Kasper Schmeichel glæder sig til at vende tilbage til et fyldt Parken. Foto: Lars Poulsen.

Ingen lejrkuller
Anfører Simon Kjær deltog i den fjerde slutrunde i år. Og han hæftede sig specielt ved, at han på intet tidspunkt oplevede lejrkuller, i de 42 dage spillerne var sammen.

Simon Kjær i et afslappet øjeblik ved tirsdagens afsluttende træning i Helsingør. Foto: Lars Poulsen.
Simon Kjær i et afslappet øjeblik ved tirsdagens afsluttende træning i Helsingør. Foto: Lars Poulsen.

- Det var lidt specielt. Den ene aften stod jeg på Wembley, næste aften spiste jeg aftensmad med min familie. Jeg måtte lige sige til min kone, at jeg nok først blev ’normal’ efter et par dage, siger Simon Kjær.

Han kalder det svært at skifte over til hverdagen efter de oplevelser, spillerne havde haft sammen i den intense periode.

- Nu handler det om at bygge videre på den energi, vi fik skabt på holdet, siger Simon Kjær.

Syv afbud til Hjulmand

Syv udskiftninger - de er trådt ud:

Jannik Vestergaard, skadet

Nicolai Boilesen, skadet

Andreas Cornelius, skadet

Rasmus Falk, skadet

Philip Billing, syg

Martin Braithwaite, skadet og afbud til Skotland – i spil til kampene mod Færøerne og Israel.

Kasper Dolberg, skadet og afbud til Skotland – i spil til kampene mod Færøerne og Israel.

-

De er kaldt ind:

Matthias Jensen, Brentford.

Jesper Lindstrøm, Frankfurt.

Victor Nelsson, Galatasaray

Jacob Bruun Larsen, Hoffenheim.

Andreas Maxsø, Brøndby.

Marcus Ingvartsen, Union Berlin