Jess Thorup: Fischer i spil til U21-EM

Viktor Fischer kan komme med til U21-EM i fodbold, men beslutningen er ikke alene U21-landstrænerens

Viktor Fischer kan blive dansk joker under U21-EM. (Foto: AP)
Viktor Fischer kan blive dansk joker under U21-EM. (Foto: AP)

På trods af at Viktor Fischer har været ude med en skade i over et år og ikke har spillet nogen kampe i U21-landsholdets kvalifikation til EM, så er den 20-årige angriber i spil til sommerens slutrunde.

- Alle er i spil, så det er Viktor Fischer selvfølgelig også, siger U21-landsholdets træner, Jess Thorup.

Thorup ser dog en ulempe i, at Fischer har været skadet i lang tid, men landstræneren holder nøje øje med den unge angriber.

- Han er først lige vendt tilbage til banen, og jeg kunne måske godt have tænkt mig at se ham sammen med resten af landsholdstruppen, men jeg så, han i fredags scorede for Ajax' andethold, og jeg følger med i hans udvikling, siger Thorup.

Se også: Før USA-kamp: 40-45 spillere bejler til EM

Viktor Fischer fik 60 minutter på banen i fredagens kamp og kvitterede med en enkelt scoring.

Om Fischer får en plads blandt Thorups udvalgte til U21-EM er dog ikke kun betinget af, hvorvidt Jess Thorup ønsker at få ham med til slutrunden i Tjekkiet.

A-landsholdet er over U21-landsholdet i DBUs fødekæde, og da Fischer før har været inde omkring A-landsholdet, har Morten Olsen også sit at skulle have sagt, når Thorup kigger på spillere, der også er interessante for A-landsholdet.

Foråret har ikke været, som Sisto havde håbet. Problemer med en skade og FIFA-langtrækkeri forstyrrer den unge dansker (Foto: Ernst van Norde) U21EM - 31. mar. 2015 - kl. 08:38 EM i fare for FCM-juvel: FIFA trækker sag i langdrag

Thorup er indforstået med hierarkiet, og er i løbende kontakt med Morten Olsen omkring de to landshold.

- A-landsholdet har en vigtig EM-kvalifikationskamp mod Serbien 13. juni, og der skal han have de spillere han skal bruge, og det er vi på U21-holdet indforståede med.

- Der er mange aspekter i forhold til udtagelsen, som jeg først skal have clearet med Morten Olsen, siger Thorup.

Pierre-Emile Højbjerg er også en spiller, som det må formodes, at Thorup gerne vil have med til EM. Højbjerg har spillet flere af U21-landsholdets EM-kvalifikationskampe, men er siden blevet en fast del af Morten Olsens A-landshold.

Jess Thorup har i disse dage U21-truppen samlet i Vedbæk, og holdet møder tirsdag USA i den sidste test, inden landstræneren udtager sin endelige trup.

Deadline for udtagelsen er 7. juni, men landstræneren forventer at udtage sin trup i slutningen af maj.

 Se også: Landsholdsspillere involveret i dødsulykke

2 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere