Jon Dahls ræsonnement: Vigtigt ikke at tabe

Vikarierende landstræner Jon Dahl Tomasson vil ikke kalde 0-0 i Georgien en skuffelse

De danske drenge kunne ikke bryde gennem Georgiens forsvar. Video: Discovery Networks Danmark

TBILISI (Ekstra Bladet): For de fleste i fodbold-Danmark er det nok svært at se søndagens nullert i Georgien som andet end en gedigen nedtur, der pøser en sjat koldt vand på tilløbet til EM-eufori.

En ting var pointtabet.

Noget andet en indsats, som groft sagt var blottet for tempo og nerve.

Men hvis man spørger Jon Dahl Tomasson, som for anden kamp i rap vikarierede for infektionsramte Åge Hareide, om resultatet kan ses som andet end en skuffelse, er svaret et andet.

- Ja. Vi formåede ikke at vinde. Men jeg er et positivt menneske, og vi tabte ikke. Når man ikke kan vinde, er det vigtigt ikke at tabe, og når man ikke skaber chancer, er det vigtigt at holde sig inde kampen. Vi kom til at leve på omstillinger, siger Tomasson, der dog erkender, at holdet var langt fra topniveau.

- Vi skabte ikke nok. Men det er vigtigt at holde nullet. Som jeg sagde før kampen, er der stor forskel på Georgien ude og hjemme. De har gode, tekniske spillere, men de har et skud indenfor rammen, som Kasper reddede let, konstaterer Tomasson.

Artiklen forsætter under billedgalleriet.

Billedgalleri af Lars Poulsen

1 af 10 
2 af 10 
3 af 10 
4 af 10 
5 af 10 
6 af 10 
7 af 10 
8 af 10 
9 af 10 
10 af 10 

Han forklarer det meget omstændelige danske opspil med respekten for værternes kontraangreb.

- Nogle gange skal man tage temperaturen på en kamp. Særligt på højt niveau. Det var det, vi gjorde, fordi de spekulerede i at spille på omstillinger, og derfor havde vi et langsomt opspil, så vi kom i de rigtige positioner. Men det var en meget svær opgave.

- Vi vidste jo godt, at det ikke er et tosset hold, siger den gamle stjerneangriber, der på pressemødet efter kampen smed sin berømte 'Vedbæk-plade' med tomme svar på grammofonen, da han skulle forholde sig til Tottenham-stjernen Christian Eriksen, der slet ikke fik sat sit aftryk på kampen.

- Jeg vil ikke sige, han ikke ramte dagen. Man må også se på, hvilke bolde han får han at arbejde med, lyder det fra Jon Dahl Tomasson, der trods kan forlade sit korte stint som cheftræner som ubesejret med en målscore på 6-0.

Se også: Uden rygrad: Røv og nøgler

Se også: Dansk nedtur i Georgien

Se også: Dansk fiasko: Eriksen og Dolberg var værst

13 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere