FØLG COPA AMERICA-FINALEN LIVE MINUT FOR MINUT LIGE HER
Brasilien vandt sent søndag aften deres første titel med A-landsholdet siden Confederations Cup 2013 og deres første sydamerikanske mesterskab siden 2007.
På hjemmebane vandt de finalen mod Peru i Copa América med 3-1 - det sidste mål sat ind på et noget mystisk straffespark, hvor det lignede en skuldertackling, men hvor dommeren selv efter at have kigget på VAR-skærmen holdt fast i, at der var sket noget ulovligt.
Richarlison udnyttede sparket fra de 11 meter og satte i kampens sidste minut 3-1-målet i nettet, og så kunne jublen bryde løs på Maracana og i hele Brasilien.
BRASILIENS TITLER SIDEN 2000
2019: Copa América
2013: Confederations Cup
2009: Confederations Cup
2007: Copa América
2005: Confederations Cup
2004: Copa América
2002: VM
Derudover vandt Brasilien også OL-guld i 2016, men det var ikke med A-landsholdet
Det hele startede da også planmæssigt, da Everton bragte de gulblå foran efter 12 minutter.
To minutter før pausen fik Peru imidlertid udlignet efter et større VAR-drama.
Et indlæg ramte en brasiliansk forsvarer på armen, og så dømte dommeren straffespark.
Paolo Guerrero stod klar til at sparke, men så lavede dommeren VAR-tegnet og løb ud for at kigge på skærmen.
Her blev han bekræftet i straffesparket, og Guerrero scorede til 1-1.
I første halvlegs overtid blev det også 2-1 til Brasilien, da Gabriel Jesus trillede et nyt føringsmål i nettet.
Tyve minutter før tid pådrog Brasiliens bedste spiller Gabriel Jesus sig sin anden advarsel og fik dermed rødt kort, så Peru pludselig havde alle muligheder for at få udlignet og tvinge finalen i straffesparkskonkurrence.
Brasilien var i problemer, men i overtiden fik de så tilkendt straffesparket og kørte de sidste minutter hjem på rutinen.
Det mystiske straffespark sætter kun yderligere gang i diskussionerne om, at dommerne dømmer til fordel for Brasliien. Lørdag vandt Argentina bronzekampen, men Lionel Messis røde kort og efterfølgende snak om korruption kan give ham karantæne i to år, som du kan læse LIGE HER.
Uhyggelige billeder: Hurtigste knockout nogensinde