Annonce:
Annonce:

Jubelmelding fra Mikkel Damsgaard

Landsholdets kreatør oplever kæmpefremgang efter langvarig skade og nærmer sig klarmelding

Noget at juble over for Mikkel Damsgaard. Foto: Lars Poulsen
Noget at juble over for Mikkel Damsgaard. Foto: Lars Poulsen
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Supernyt fra landsholdskometen Mikkel Damsgaard.

Efter fem måneder på tribunen begynder danskeren at se enden på sit skadesmareridt.

Den opløftende melding kommer fra spillerens agent, Jens Ørgaard, til Ekstra Bladet.

- Genoptræningen går super, og vi forventer, at han vender tilbage i fuld træning i Genova sidst på måneden, jubler spilleragenten.

Mikkel Damsgaard fik en forstrækning i låret i forbindelse med den afgørende VM-kvalifikationskamp mod Østrig 17. oktober 2021.

Vigtige fremskridt for Mikkel Damsgaard får optimismen til at spire. Foto: Lars Poulsen
Vigtige fremskridt for Mikkel Damsgaard får optimismen til at spire. Foto: Lars Poulsen

Den ukomplicerede skade blev imidlertid afløst af en drilsk betændelse, der har været kompliceret at få ud af kroppen.

Det har været et langvarigt forløb, som har kostet danskeren masser af muskelmasse.

Dansk komet scorer kæmpe pris

Mikkel Damsgaard har derfor gennem længere tid genoptrænet ved ProTreatment i Dragør for at genopbygge musklerne.

Annonce:

- Thomas Jørgensen skal virkelig have stor ros for det kæmpestykke arbejde, som han har gjort med Mikkel.

- Siden betændelsen er kommet ud af kroppen, har de sammen arbejdet seks-syv timer hver dag for at få bygget muskelstyrken op igen, siger Jens Ørgaard.

- Vi har faktisk en repræsentant fra Sampdoria på besøg i dag for at få tjekket Mikkels fysiske tilstand, fortæller Jens Ørgaard.

Sådan elsker vi at se ham. Foto: Lars Poulsen
Sådan elsker vi at se ham. Foto: Lars Poulsen

Med mindre der sker uventede ting, så vender Mikkel Damsgaard altså tilbage til Italien sidst på måneden, og Jens Ørgaard forventer, at det derefter vil tage to-tre uger at gøre danskeren helt klar til at spille kamp.

For Sampdoria er det gode nyheder. Tidligere har klubbens præsident, Marco Lanna, udtrykt tvivl om Damsgaard ville blive klar før sommerpausen.

Sampdoria møder i perioden frem mod 1. maj de største konkurrenter i bundstriden, så jo før danskeren bliver meldt klar jo bedre for Genova-klubben.

Annonce:

For landstræner Kasper Hjulmand kommer de opløftende nyheder på helt rette tidspunkt, efter en periode hvor uheldene er væltet ned over vigtige spillere.

I starten af juni tager Danmark hul på Nations League med fire kampe på 11 dage.

Mikkel Damsgaard vil være en kærkommen forstærkning til opgørene mod Frankrig, Østrig (to gange) og Kroatien.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Milliarderne forsvinder op i den blå luft
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: