Jubler over sønnen: - Det hele kunne være blevet taget væk

Kasper Schmeichel har udviklet sig i de seneste år, og det har gjort ham bedre, mener Peter Schmeichel

Schmeichel sørger for at Danmark ikke kommer bagud med fantom-redning! Video: Discovery Networks Danmark

Peter Schmeichel var en stolt far, da han lørdag aften så Danmark besejre Schweiz med 1-0 i EM-kvalifikationen.

Sønnen Kasper Schmeichel leverede flere fremragende redninger i kampen, og især den i overtiden, hvor Thomas Delaney kom til at heade mod eget mål, var speciel.

- Det var virkelig en fantastisk redning. Og jeg har set den nogle gange i langsom gengivelse.

- Der var ikke mere tid tilbage, og det stod til lige pludselig at blive en fantastisk aften, efter at alt havde ændret sig i det 84. minut.

- Men det hele kunne være blevet taget væk, så det var fint, siger Peter Schmeichel om den sidste af sønnens redninger ved den ene stolperod.

Artiklen fortsætter under billedet:

En af Kasper Schmeichels mange redninger fra kampen mod Schweiz. Foto: Lars Poulsen
En af Kasper Schmeichels mange redninger fra kampen mod Schweiz. Foto: Lars Poulsen

Det var samtidig Kasper Schmeichels landskamp nummer 50 i karrieren.

- Sådan nogle kampe skal man en gang imellem have som målmand, og han havde en af dem i dag. Han fik markeret sit jubilæum flot, siger Peter Schmeichel.

Den tidligere landsholdslegende har svært ved at vurdere, om det var sønnens bedste landskamp, men den er i hvert fald tæt på.

Peter Schmeichel fremhæver Danmarks VM-ottendedelsfinale mod Kroatien i sommeren 2018.

Dengang røg Danmark ud efter straffesparkskonkurrence, efter at Kasper Schmeichel havde stået godt og reddet flere kroatiske forsøg fra pletten.

- Hvis nu Danmark var gået videre mod Kroatien, så var det klart Kaspers bedste kamp nogensinde, fordi det var så vigtigt, og det var en VM-slutrunde.

- Og det havde taget Danmark til det næste skridt, som havde været en kvartfinale.

- Men det er klart, at en kamp som denne mod Schweiz, hvor man kom ud af det med tre point, kommer til at rangere oppe i nærheden af den bedste, mener Peter Schmeichel.

Artiklen fortsætter under billedet:

Peter Schmeichel er stolt af sin søns præstationer på banen. Her ses de to uden for banen til et bryllup. Foto: Ole Steen
Peter Schmeichel er stolt af sin søns præstationer på banen. Her ses de to uden for banen til et bryllup. Foto: Ole Steen

Han følger stadig sin søn fra tætteste hold og ser en markant forandring på den fysiske del.

- Jeg ser jo alle hans kampe, og han har støt og roligt udviklet sig og blevet bedre og bedre. Han arbejder virkelig hårdt.

- Han arbejder hårdere, end nogen jeg nogensinde har kendt, og det kan man også se på hans fysik, hvor han har forandret sig i de seneste to år. Det er en erkendelse af, at man bliver ældre.

- Det findes i alle fag. Musikere er rigtig gode i tyverne og hurtige, hvis de spiller guitar. Og så bliver de lidt stivere, og så skal de til at spille nogle andre ting.

- Der har Kasper været klog og taget en stor beslutning om at gøre noget andet, end hvad han har gjort tidligere, siger Peter Schmeichel.

Det drejer sig blandt andet om, at Kasper Schmeichel har ændret på den målmandstræning, han får til dagligt i sin klub, så træningen ikke slider kroppen op.

Se også: Hareides afvisning vækker opsigt: - Det var ikke nødvendigt

Se også: Udlandet stor-hylder Schmeichel: - Fra en anden verden!

Se også: Reagerer på militærhonnør: - Mulig provokation

9 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere