Jubler over stor nyhed: Drømmen går i opfyldelse

Martin Braithwaite ser frem til at spille EM foran danske tilskuere i Parken

Tordag aften sendte en Braithwaite-scoring Danmark på VM-kurs i Tel Aviv. Se eller gense højdepunkterne fra kampen.

Torsdag blev en rigtig god dag for det danske fodboldlandshold.

To kasser og tre point mod Israel i Tel Aviv gav Kasper Hjulmands tropper den perfekte indledning på VM-kvalen.

Men den bedste nyhed, den kom fra kulturminister Joy Mogensen, der lover, at der kommer mindst 12.000 på lægterne, når EM-festen rammer hovedstaden.

Og Martin Braithwaite glæder sig som et lille barn til den oplevelse, der venter.

- Det er en drøm, der går i opfyldelse. Det er noget af det største, du kan opleve som fodboldspiller at spille en slutrunde. Og især på hjemmebane, jubler Barcelona-stjernen, der godt ved, hvad slutrunder gør ved danskerne.

- Jeg kan huske, at da jeg var en lille dreng, og der var VM og EM, så kom hele klassen hjem til mig og se kampene. Så jeg ved, hvad det betyder i Danmark, når der er slutrunde. Og vi vil gøre det bedste, vi kan, for at vise jer alle et trofæ på Rådhuspladsen, lover Braithwaite.

Han nødt også de godt 5.000 israelske tilskuere, selvom de ikke var voldsomt begejstrede, da han elegant scorede det første danske mål.

Martin Braithwaite glæder sig i den grad over udsigten til EM med tilskuere. Foto: Ritzau Scanpix
Martin Braithwaite glæder sig i den grad over udsigten til EM med tilskuere. Foto: Ritzau Scanpix
 

- Det var fantastisk. Det var mærkeligt at have den følelse igen. Du kunne mærke den energi som tusindvis af tilskuere giver til spillerne.  Som spillere skal vi være taknemmelige for at spille foran fans. For det er dem, der gør spillet spændende for os, siger han og understreger, at coronakrisen har mindet fodboldstjernerne om noget vigtigt.

- Jeg tror, at spillerne havde glemt, hvor vigtige fansene er. Og det er gået op for dem i denne periode. Selv det, at de buhede af mig, gjorde mig glad. Det lyder måske mærkeligt, men det gjorde det, fortæller Martin Braithwaite, som forhåbentlig får helt anderledes stærk støtte fra tribunerne under EM.

Iskold helt: Brøndby-fans kan bare snakke

To danskere topper - stjernen flopper

100 millioner kroner? Ja, sgu' da!

Stort overblik: Sådan går det landsholdets profiler