Kæmpe dansk fordel: Sådan er vejen til finalen

Danmark er havnet i en yderst favorabel position, efter at den sidste gruppe er afgjort

Wales er en god modstander, bolden er rund, og det er aldrig til at sige, hvad der sker, hvis vinden er i stik syd.

Men uanset hvordan man vender og drejer det, kunne EM-slutrundens resterende program se meget værre ud for det danske landshold, end tilfældet er.

For en stribe af forhåndsfavoritterne ligger i den anden halvdel af turneringstræet og kan først møde Danmark i en eventuel finale.

Der ligger Belgien. Og Frankrig. Og Italien. Ja, føj bare Spanien og Portugal til også. Og det aldrende kroatiske hold, der slog Danmark ud af VM for tre år siden, for den sags skyld.

I den nederste halvdel, hvor Danmark ligger, må Holland, Tyskland og England regnes som de største bejlere til finalepladsen. Lige en semihård tackling fra Pierre-Emile Højbjerg foran Danmark.

Her kan du se alle de danske landsholdsspilleres lønninger (+)

Tyskerne var virkelig gode mod Portugal, og Holland har gjort rent bord i sin gruppe. Men det er svært at se strukturen i den tilbageværende del af turneringen som andet end rent lodtrækningsheld set med danske briller.

Først gælder det Wales i Amsterdam på lørdag.

Skulle den kamp ende med dansk triumf, skal Hjulmands tropper i aktion igen i kvartfinalen 3. juli, hvor vinderen af Holland-Tjekkiet venter.

Skulle det også ende med dansk sejr, står den på semifinale i London mod en af de følgende fire: Sverige, Ukraine, England eller Tyskland.

I første omgang gælder det Gareth Bale og Co. på Johan Cruyff Arena. Og var det ikke nok, at de walisiske fans er forment adgang, så er hollænderne også på Danmarks side. Læs den historie her: Hollændere overgiver sig: Vilde med Danmark