Kæmpe jubel: Pukki banker Finland til første EM nogensinde

Teemu Pukki og co. skrev finsk fodboldhistorie og spillede Finland til EM i 2020 med sejr over Liechtenstein

Vilde scener i Finland! Euforisk baneinvasion og Arajuuri i tårer

Se også: Startopstillinger klar: Hareide smider bombe

Landsholdsspillerne gjorde, som nationen forventede, og så blev Finland for første gang klar til en slutrunde i fodbold.

Det stod klart fredag, da Finland hjemme i Helsinki besejrede Liechtenstein 3-0, hvorefter banen blev invaderet af glade finske fodboldfans.

Med sejren nåede finnerne op på 18 point i gruppe J, hvor Italien som suverænt tophold allerede er klar til EM-slutrunden.

Finland kan på andenpladsen ikke hentes af hverken Grækenland, Armenien eller Bosnien-Hercegovina, og finnerne kunne derfor med god grund lade champagnepropperne springe.

Finland havde tidligere Brøndby-keeper Lukas Hradecky samt tidligere Brøndby-angriber Teemu Pukki med i startopstillingen.

Her fandt man også FC Midtjyllands Tim Sparv på midtbanen.

De måtte sammen med resten af det finske hold holde nerverne i bero, indtil Jasse Tuominen sørgede for 1-0 i det 21. minut.

Teemu Pukki scorede to gange for Finland. Fotos: MARTTI KAINULAINEN/Ritzau Scanpix

Teemu Pukki scorede to gange, og så er Finland EM-klar. Foto: MARKKU ULANDER/Ritzau Scanpix
Teemu Pukki scorede to gange, og så er Finland EM-klar. Foto: MARKKU ULANDER/Ritzau Scanpix
 

Se også: Mystisk råd til Pukki: - Gør som en støvsugersælger

Se også: Sportsstjernernes halloween: - Kan du kende dem?

Tuomimen bevarede roen og overblikket og sparkede bolden i kassen tæt på målet.

Trods enorm favoritværdighed kunne Finland ikke være sikker på noget, og derfor måtte alle holde vejret frem til det 63. minut.

Da fik Finland tilkendt et straffespark, og ansvaret blev lagt i fødderne på Pukki.

Norwich-stjernen var dog køligheden selv og scorede sikkert, og så kunne både lettelse og jubel bryde ud på den finske bænk igen.

Pukki fjernede al rest af tvivl, da han med et kvarter igen i to omgange fik sendt bolden i nettet og bragt Finland på 3-0.

I samme gruppe vandt Grækenland ude med 1-0 over Armenien.

I gruppe F vandt Norge med 4-0 over Færøerne. Dermed nåede Norge op på 14 point ligesom Rumænien. Sverige har 15 point på andenpladsen efter Spanien og kan sikre EM-deltagelse med en sejr ude over Rumænien senere fredag.

Se også: Vilde med Brøndby-helt: Bedste nye spiller i 37 år

Se også: For fræk til tv: Pukki er et problem

Teemu Pukki forlod Brøndby på en fri transfer. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Brøndby er lige til Luksusfælden

20 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere