Annonce:
Annonce:

Kæmpe konflikt: DBU kan miste topsponsor

Forbrugerombudsmanden mener ikke Arbejdernes Landsbank og Oddset sammen må optræde på fodboldlandsholdets trøjer – det kan betyde exit for banken som topsponsor i DBU, der vil lægge politisk pres for at få loven ændret

Forbrugerombudsmanden mener ikke, at Oddset og Arbejdernes Landsbank må optræde på de samme trøjer. Det strider mod intentionen i en ny kvik-lånslov, der blev vedtaget med virkning fra 1. september. Det kan i værste fald betyde, at Arbejdernes Landsbank stopper som storsponsor i DBU. Foto: Jens Dresling.
Forbrugerombudsmanden mener ikke, at Oddset og Arbejdernes Landsbank må optræde på de samme trøjer. Det strider mod intentionen i en ny kvik-lånslov, der blev vedtaget med virkning fra 1. september. Det kan i værste fald betyde, at Arbejdernes Landsbank stopper som storsponsor i DBU. Foto: Jens Dresling.
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

DBU risikerer i værste fald at miste en af unionens største sponsorer, Arbejdernes Landsbank.

Forbrugerombudsmanden har nemlig slået fast, at det vil stride mod markedsføringslovens paragraf 11B, hvis der på landsholdets spillertøj optræder et logo for både Arbejdernes Landsbank og Oddset.

Og så falder bankens sponsorat lige som helt til jorden, hvis de ikke kan optræde på landsholdets spillertrøjer.  

Forbrugerombudsmanden kommer med konklusionen i et svar til DBU, der 10. juli bad om en udtalelse til, hvordan den nye lov om kvik-lån skal tolkes. En lov, der trådte i kraft 1. juli. Den skal sikre, at der ikke længere reklameres for kvik-lån i forbindelse med spilleudbydere.

Loven er skruet sammen på en sådan måde, at det kun er bankerne, der til syvende og sidst skal stå til ansvar og derved risikerer bødeforlæg.

Det er slut med både Oddset og Arbejdernes Landsbank på landsholdets trøjer. Det mener i hvert fald Forbrugerombudsmanden, der har tolket den nye lov som er vedtaget fra 1. juli. Foto. Jens Dresling.
Det er slut med både Oddset og Arbejdernes Landsbank på landsholdets trøjer. Det mener i hvert fald Forbrugerombudsmanden, der har tolket den nye lov som er vedtaget fra 1. juli. Foto. Jens Dresling.
 

Annonce:

Ekstra Bladet har fået aktindsigt i sagen og heraf fremgår det, at det vil være umuligt at se både Arbejdernes Landsbank og Oddset i forening på træningstrøjerne som landsholdets to største sponsorer.

Af udtalelsen fra Forbrugerombudsmanden fremgår det blandt andet, at:

’Det vil også være i strid med forbuddet, hvis der på en pressevæg vises et logo fra Arbejdernes Landsbank og et logo fra Oddset. Det vil være en overtrædelse af forbuddet, hvis et logo for Oddset markedsføres på træningstøj, mens et logo for en forbrugslånsvirksomhed samtidig er synligt på pressevæggen.’

Upræcis lovtekst
Sagt med andre ord tolker Forbrugerombudsmanden loven i en sådan retning, at DBU ikke både kan have Arbejders Landsbank og Oddset samtidig på spillertrøjerne.

Arbejdernes Landsbanks branding- og kommunikationsdirektør, Peter Froulund, har ikke været at træffe for en aktuel kommentar.

Men så sent som i sidste uge sagde han til Ekstra Bladet:

Annonce:

- Vi er af den opfattelse, at lovteksten er meget upræcis. Vi må som bank ikke optræde på samme side som en spiludbyder i et klubblad. Vi må heller ikke optræde på de samme trøjer som en spiludbyder.

- Vi håber, at fornuften sejrer til sidst. Vi tilbyder ikke kviklån, men vi bliver ramt af denne lovgivning, forklarede Peter Froulund.

Arbejdernes Landsbank blev sponsor for fodboldlandsholdet i marts 2019.

De her trøjer må ikke bruges, når Danmark møder England og Belgien i starten af september i Nations League. Arbejdernes Landsbank og Oddset må ikke optræde på trøjerne samtidig. Foto: Jens Dresling.
De her trøjer må ikke bruges, når Danmark møder England og Belgien i starten af september i Nations League. Arbejdernes Landsbank og Oddset må ikke optræde på trøjerne samtidig. Foto: Jens Dresling.
 

Vil lægge politisk pres
Hos DBU er man forundret over den tolkning, som Forbrugerombudsmanden er kommet med. Nu vil unionen i offensiven.

- Vi kommer til at gøre politikerne, der har lavet loven, opmærksom på det her. Jeg noterer mig, at to politikere (Orla Hav og Hans Christian Skibby) tidligere på sommeren udtalte til Børsen, at den situation, vi er havnet i, ikke var hensigten med loven om kviklån. Derfor må vi nu lægge et politisk pres, siger DBUs direktør, Jakob Jensen, til Ekstra Bladet.

Han erkender, at intet kan ændres frem mod de to forestående kampe mod Belgien og England i Parken i starten af september. Loven er vedtaget og trådt i kraft.

Annonce:

- Her kan Oddset og Arbejdernes Landsbank ikke optræde på trøjerne samtidig. Det må vi naturligvis løse. Nu går vi i dialog med vores partere for at finde den bedste og mest optimale løsning på problemet, uddyber Jakob Jensen.

Ekstra Bladet har også rettet henvendelse til erhvervsminister Simon Kollerup for en kommentar. Ministeren ville ikke udtale sig i sidste uge, før Forbrugerombudsmanden var kommet med en melding.

Ministeren, der altså har været med til at lave lovgrundlaget, ville først udtale sig efter Forrbrugerombudsmanden havde konkluderet på lovens grundlag og intentioner.

Men Erhvervsministeriets presseafdeling er endnu ikke vendt tilbage med en reaktion.

Landsholdet i kviklån-klemme

Ny storsponsor: - Derfor smider vi penge i DBU

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Vi kan li' 'røvhuller' på skærmen
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: