Kæmpe kovending: Vil ikke spille for landsholdet alligevel

Vito Hammershøj-Mistrati vil alligevel ikke spille for landsholdet, hvis konflikten med DBU skulle forhindre spillerne i at deltage i Nations League-kampene

Vito Hammershøj-Mistrati var i aktion for Hobro i weekenden, da de mødte SønderjyskE i Haderslev. Foto: CLAUS FISKER
Vito Hammershøj-Mistrati var i aktion for Hobro i weekenden, da de mødte SønderjyskE i Haderslev. Foto: CLAUS FISKER

Lørdag meldte flere spillere ud, at de var klar til at troppe op, hvis konflikten skulle forhindre de danske landsholdsspillere i at spille kampene i Nations League.

En af de spillere var Vito Hammershøj-Mistrati, som klart meldte ud, at han ville sige 'ja', hvis DBU kontaktede ham.

Nu har han dog tilsyneladende skiftet holdning, for på twitter skriver han søndag, at han ikke længere er til rådighed for landsholdet, hvis konflikten skulle føre til det.

- I går blev jeg spurgt om jeg ville spille på det danske landshold under en konflikt, uden at kende til konfliktens indhold da den ikke har omhandlet mig.

- I dag har jeg sat mig ind sagen mellem DBU og spillerne. Jeg bakker op om spillerne, og er derfor ikke til rådighed under en eventuel konflikt. Jeg har ikke yderligere kommentar til sagen, skriver han på Twitter.

Vito Hammershøj-Mistrati kaldte det selv en 'egoistisk holdning at have', men at han altså gerne ville prøve at spille for landsholdet.

Nu har han åbenbart skiftet mening, så i stedet for at tænke på sine egne muligheder, bakker han de danske landsholdsspillere op i konflikten.

Kampene i Nations League skal efter planen spilles onsdag 5. september og søndag 9. september, hvis ikke konflikten gør det umuligt at spille kampene.

Skal du til Slovakiet og overvære landskampen? Eller har du set noget, der kunne være interessant i forhold til konflikten? Så tip os på sms/mms 1224 (alm, takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

Se også: Landsholdet rammer deadline: Her er deres svar

Se også: Kevin rammer bunden: Romain redder dagen i Ferrari-flop

Se også: Landsholds-balladen eskalerer: - Det er så forkert, at det gør helt ondt!

65 kommentarer
Vis kommentarer