Annonce:
Annonce:

Kæmpe nedtur for Sverige

Et svensk nederlag til Georgien betyder, at Spanien kan spille sig til tops i VM-kvalifikationsgruppe B

Highlights: Zlatan-comeback endte som svensk mareridt - Georgien sejrer og sender gave til Spanien. Video: discovery+
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Det svenske landshold skuffede gevaldigt i Georgien.

Zlatan Ibrahimovic, Victor Lindelöf, Emil Forsberg og de andre svenske stjerner havde ellers muligheden for at lægge et stort pres på Spanien i VM-kvalifikationsgruppe B.

En sejr ville have sendt Sverige fem point foran Spanien, inden spanierne møder Grækenland torsdag aften.

Med Sveriges 2-0-nederlag mod Georgien kan Spanien i stedet sætte sig på førstepladsen, hvis de slår Grækenland inden sidste runde søndag, hvor Sverige skal møde netop Spanien på udebane.

Zlatan og Sverige 'dummede' sig i Georgien. Foto: Irakli Gedenidze  /Ritzau Scanpix
Zlatan og Sverige 'dummede' sig i Georgien. Foto: Irakli Gedenidze /Ritzau Scanpix

Sådan er top-3 i Gruppe B inden Spaniens kamp mod Grækenland:

Sverige: 7 kampe, 12-5 i målscore, 15 point

Spanien: 6 kampe, 13-5 i målscore, 13 point

Grækenland: 6 kampe, 7-6 i målscore, 9 point

 

Kun gruppevinderen kommer direkte til VM. Toeren skal spille playoff.

Sverige dominerede kampen mod Georgien i den første times tid, indtil et georgisk mål vendte op og ned på opgøret.

Sverige tog hurtigt teten, men Georgien forsvarede sig godt og stak indimellem næsen frem offensivt.

Annonce:

Men det var altså svenskerne, der pressede mest på. Ind kom bolden dog ikke, selv om både Zlatan Ibrahimovic, som spillede sin første landskamp siden marts, og formstærke Alexander Isak var at finde oppe foran.

Kampbilledet fortsatte i anden halvleg. Det brændte på i det georgiske felt, mens hjemmeholdet forgæves forsøgte at slå til på omstillinger.

I stedet blev det efter en dødbold, at Georgien kom foran. Et frispark blev sendt ind i feltet og headet videre. Efter ikke at være blevet clearet endte bolden ved Khvicha Kvaratskhelia, som sparkede den ind.

Svenskerne havde chancerne, men skarpheden udeblev. Foto: Irakli Gedenidze /Ritzau Scanpix
Svenskerne havde chancerne, men skarpheden udeblev. Foto: Irakli Gedenidze /Ritzau Scanpix
 

Sveriges landstræner, Janne Andersson, havde Dejan Kulusevski på bænken fra start, men Juventus-spilleren blev sendt i aktion med cirka et kvarter tilbage i jagten på et comeback.

Men det var i stedet Georgien, der scorede kampens andet mål. Igen var Khvicha Kvaratskhelia på pletten.

FC København-forsvareren Davit Khocholava spillede hele kampen for Georgien, som er uden chance for at nå første- og andenpladsen i gruppen.

Annonce:

I kampen mellem Armenien og Nordmakedonien i gruppe J kom AaB's Aleksandar Trajkovski på tavlen, da han scorede til 1-0 i Nordmakedoniens sejr på 5-0.

Med sejren holder Nordmakedonien sig til i kampen om gruppens andenplads, der giver adgang til playoffkampe om en VM-billet, inden sidste kamprunde. Tyskland har allerede sikret førstepladsen i gruppen og en tur til Qatar næste år.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Det er reelt straffrit at sjofle almindelige menneskers hårdt tjente penge bort
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: