Kæmpe tysk stjerne stopper på landsholdet: Anklager forbund for racisme

29-årige Mesut Özil stopper på det tyske landshold og sender en kæmpe sviner i retning af det tyske fodboldforbund, som han beskylder for racisme

Mesut Özil stopper på det tyske landshold.
Foto: Ritzau Scanpix
Mesut Özil stopper på det tyske landshold. Foto: Ritzau Scanpix

VM i Rusland blev ingen succes for de forsvarende tyske verdensmestre, der røg ud med et brag i gruppespillet. Og hurtigt blev fokus rettet mod stjernen Mesut Özil, der ikke leverede sit vanlige niveau.

Arsenal-spilleren føler, han er blevet gjort til syndebuk både for indsatsen til VM, men også for de ting, der fandt sted i optakten. Derfor stopper han på det tyske landshold, oplyser han på sin Twitter-profil.

Forud for VM skabte det stor virak, da Mesut Özil og landsholdskollegaen Ilkay Gündogan poserede med den kontroversielle tyrkiske præsident Recep Erdogan. Det blev ikke velmodtaget i Tyskland, og i den sammenhæng mener Özil, at han har oplevet racisme fra det tyske fodboldforbund.

Det var dette billede, der startede balladen om Mesut Özil. Foto: AP
Det var dette billede, der startede balladen om Mesut Özil. Foto: AP
 

Gündogan (yderst tv.) og Özil blev sammen med Evertons Cenk Tosun (yderst th.) fotograferet sammen med den kontroversielle tyrkiske præsident, Recep Erdogan. Foto: AP VM 2018 - 17. jun. 2018 - kl. 15:34 Skandalebilleder ryster verdensmestrene: 'Send dem hjem!'

Han retter i særdeleshed sin kritik mod det forbundets præsident, Reinhard Grindel. Han anklager Grindel for at være racist og citerer flere ting, som præsidenten har gjort i sin tid som medlem af det tyske parlament.

Ifølge Özil har Grindel blandt andet tidligere sagt, at 'multi-kultur er en myte og en livslang løgn'. Derfor er tyskeren ikke overrasket over Grindels opførsel, siger han.

- Behandlingen, jeg har modtaget fra det tyske fodboldforbund og mange andre, er årsag til, at jeg ikke længere har lyst at bære den tyske landsholdsdragt. Jeg føler mig uønsket, og jeg føler, at alt, hvad jeg har opnået på landsholdet siden 2009, er blevet glemt.

- Personer med racistisk baggrund burde ikke have lov til at arbejde i en af verdens største fodboldforbund med mange spillere, der har rødder i udlandet.

- Det er med et tungt hjerte og efter stor overvejelse, men jeg vil ikke spille for Tyskland, så længe jeg føler denne racisme og disrespekt. Jeg plejede at føle stolthed og glæde, når jeg tog trøjen på, men det gør jeg ikke længere. Det har været svært at træffe beslutningen, fordi jeg altid har givet alt for mine holdkammerater, trænerne og de gode folk i Tyskland. Men når højt stående DFB-ledere behandler mig, som de har gjort, træder på mine tyrkiske rødder og forvandler mig til politisk propaganda, er nok nok.

- Racisme skal aldrig nogensinde accepteres, lyder det.

Özil var en del af det landshold, der vandt VM i 2014 i Brasilien.

Der udviklede sig tumult mellem Mesut Özil og tyske fans efter nederlaget til Sydkorea. VM 2018 - 28. jun. 2018 - kl. 10:26 Drama efter VM-chok: Fans ville have fat i holdets stjerne

83 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere