Kampe udsættes: Vikarlandshold skal holdes klar

Kampe udsættes: Vikarlandshold skal holdes klar

Danmarks vikar-landshold er tilbage! Og som de stjerner, de nu er, forlod de hurtigt lufthavnen igen uden et ord. (Video: Kenneth Meyer)

Fodboldklubberne Vanløse, Tarup Paarup IF og Avarta, der har landsholdsspillere på det midlertidige landshold, har fået udsat deres kampe i weekenden i 2. division.

Det bekræfter DBU og Divisionsforeningen torsdag eftermiddag.

Ifølge Peter Ebbesen, der er turneringschef i Divisionsforeningen, er beslutningen taget på grund af uvished om landsholdets sammensætning.

- Vi ved ikke, om de skal spille i weekenden. Ellers kunne de godt have spillet lørdag, selv om de spillede i går (onsdag, red.), siger Ebbesen.

- På grund af uvisheden, som klubberne ikke er skyld i, valgte vi efter dialog med klubberne i går, at hvis der fortsat var uvished i dag (torsdag, red.), ville vi udsætte kampene.

En turneringsregel foreskriver, at en klub, som har to eller flere spillere udtaget til landshold, har ret til at få en kamp udsat.

Vanløse havde fire mand med i landskampen mod Slovakiet onsdag. Torsdag skrev klubben følgende på sin Facebook-side om weekendens kamp mod Middelfart:

- Om det var den gode præstation vores drenge ydede, skal vi lade være usagt, men ikke desto mindre er der tikket besked ind fra Divisionsforeningen om, at lørdagens kamp imod Middelfart er aflyst, og den rykkes til en endnu ikke fastsat dato, skriver klubben.

Flere andre klubber, der havde landsholdsspillere med i onsdagens trup, har også fået udsat deres kampe i de lavere rækker.

Søndagens kamp mellem Avarta og HIK er også udsat. Det samme er lørdagens kamp mellem Tarup Paarup IF og Jammerbugt FC.

Danmark spiller en ny landskamp søndag hjemme mod Wales i Nations League-turneringen. Hvilke spillere, der spiller den kamp, er endnu uvist.

Danmark tabte med brug af 17 debutanter onsdagens landskamp ude mod Slovakiet med 0-3.

Daniel Holm med nr. 23 på brystet har gennem sin ungdomskarriere spillet med nogle af de nuværende landsholdsstjerner. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 6. sep. 2018 - kl. 11:50 Vikar-spiller ven med landsholdsstjerner: Sådan har de reageret på mit ja

Vikar-holdet eller camping-holdet? Danskerne har fået mange kælenavne rundt omkring. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 6. sep. 2018 - kl. 09:31 Hele verden taler om det danske 'camping-hold'

Det kan blive de danske vikarer, der skal spille mod Wales, selv hvis der kommer en aftale mellem DBU og landsholdsspillerne. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 6. sep. 2018 - kl. 06:37 Fodboldfarcen fortsætter: Hareide udtager nyt landshold - klubberne kan sige nej

189 kommentarer
Vis kommentarer