Kan blokere landsholdsstjerner: Her er de første svar fra FCK og Tottenham

De danske landsholdsspilleres klubber kan blokere for deres deltagelse i kampen mod Wales søndag aften

DBU og Spillerforeningen har landet en midlertidig aftale, der gør, at de 'rigtige' landsholdsspillere kan være med mod Wales - hvis deres klubber altså giver dem lov.

Torsdag aften indgik DBU og Spillerforeningen en midlertidig aftale, der reelt betyder, at Danmark kan stille stærkeste hold mod Wales søndag aften.

Der er dog fortsat en enkelt udfordring.

De danske landsholdsspilleres klubber kan ifølge FIFA's regler blokere for, at deres spillere udtages til kampen, fordi de ikke er blevet varslet de obligatoriske 15 dage i forvejen.

Den oprindelige udtagelse af den danske landsholdstrup fandt godt nok sted 20. august og var i god tid til at opfylde betingelserne.

Det forholder sig dog sådan, at når spillerne er rejst hjem til deres klubber igen, skal der ske en officiel udtagelse igen, før de kan frigives til en landskamp. Og det er netop, hvad der er sket i denne situation.

Viktor Fischer og Nicolai Boilesen var egentlig vendt retur til FCK's træning, men de er fri til at spille landskamp søndag. Foto: Jan Sommer
Viktor Fischer og Nicolai Boilesen var egentlig vendt retur til FCK's træning, men de er fri til at spille landskamp søndag. Foto: Jan Sommer

Ekstra Bladet har været i kontakt med FC Københavns kommunikationschef, Jes Mortensen, der bekræfter, at Superligaens tophold ikke har problemer med, at Nicolai Boilesen og Viktor Fischer spiller landskamp for Danmark.

Ekstra Bladet erfarer ligeledes, at det ikke bliver et problem for Tottenham at sende Christian Eriksen af sted.

Derudover har Mike Jensens Rosenborg givet tilsagn om, at spilleren er til rådighed.

De resterende spillere i den oprindelige landsholdstrup til kampene mod Slovakiet og Wales spiller alle i udenlandske klubber, og det er endnu uvist, om alle de resterende spillere får lov til at spille landskamp af deres respektive klubber. Det anses dog ikke for videre sandsynligt, at klubberne skulle vælge at blokere, da de alt andet lige havde kalkuleret med at undvære spillerne i den pågældende periode.

DBU og Spillerforeningen har indgået en fælles aftale om, at ingen af de involverede parter udtaler sig til offentligheden om den indgåede aftale.

De 'normale' danske landsholdsspillere kan med aftalen nu igen trække i arbejdstøjet. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 6. sep. 2018 - kl. 20:04 Fodbolden reddet: DBU og spillerne indgår aftale

Målmand Christoffer Haagh optræder til dagligt på det danske futsallandshold, og han er altså en af dem, der har fået Adolfo 'Dolle' Rodriguez til at stoppe. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 6. sep. 2018 - kl. 19:38 Midt i konflikten: Landstræner-assistent forklarer sit pludselige stop

Det danske hold var godt tilfredse med 0-3-resultatet. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 6. sep. 2018 - kl. 18:53 Dansk tv-kommentator svarer på kritik efter 'reality-show'

Det ukendte danske landshold ankom tirsdag til Bratislava forud for testkampen mod Slovakiet. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Lær ALT om det nye landshold: Bartender, gymnasieelev og Bendtners største fan

 

67 kommentarer
Vis kommentarer