DBU vil ikke opfattes som arbejdsgivere i forhold til den nye aftale om kvindelandsholdet og U21-landsholdet, hvor forhandlingerne aktuelt er endt med en delaftale for at redde tirsdagens landskamp mod Ungarn i Györ.

Det er et kardinalpunkt for DBU, der i en kommende aftale vil have skrevet på papir, at unionen ikke er at regne som arbejdsgivere, når spillerne deltager i landsholdsregi.

Men DBU og Spillerforeningen kan ikke bare sætte sig ned og indbyrdes aftale, om unionen er at betragte som arbejdsgivere eller ej i forhold til landsholdsholdspillerne.

Det fastslår to af landets førende eksperter i arbejdsret, som Ekstra Bladet har talt med.

Enten lønmodtager eller selvstændig
- Parterne kan ikke selv aftale, hvilken relation de har eller skal have i forhold til landsholdsspillerne. DBU kan altså ikke blot sige: Vi er ikke arbejdsgivere, lige som Spillerforeningen ikke kan sige: Vi er lønmodtagere.

- Hvis de er uenige om arbejdsgiver- og arbejdstager-forholdet, må de få det afklaret i arbejdsretten eller ved de ordinære domstole, siger Natalie Videbæk Munkholm, der er lektor i arbejdsret på Aarhus Universitet.

Christian Højer Schjøler, der er adjunkt og ekspert i arbejdsret ved SDU, er helt på linje med kollegaen.

- I Danmark er du enten lønmodtager eller selvstændig. Du kan dog også være vikar, men vikarbegrebet falder ikke ind under reglerne i forbindelse med deltagelse på landshold. 

- Parterne kan ikke selvstændigt aftale, hvad der er gældende retspraksis indenfor arbejdsret. Hvis parterne er enige om at være uenige, vil sådan en sag typisk ende i en faglig voldgift. Sagen kan dog også sendes til behandling hos domstolene, siger Christian Højer Schjøler.

Hvis spillerne er at betragte som lønmodtagere, får de en række fordele. De kan eksempelvis optræde kollektivt, lige som de samlet kan få en fælles arbejdsskadeforsikring og endelig få sikkerhed for langt større ligestilling.

Flere ting taler for lønmodtagerforhold
Når man ser nærmere på, om der er tale om arbejdsgiver- og lønmodtager-begrebet, ser eksperterne på flere forhold som man forholder sig til i forhold til arbejdsret.

- Det, der taler for, at landsholdsspillerne er lønmodtagere, er at DBU har instruktionsbeføjelser overfor spillerne.

- Samtidig er der tale om et personligt arbejde, hvor de udtagne spillere ikke kan sende andre. Derudover modtager spillerne et vederlag for opgaven. Det er intet problem i forhold til lønmodtagerforholdet, at spillerne har flere arbejdsgivere, siger Christian Højer Schjøler fra Syddansk Universitet i Odense.

Han påpeger, at forhold, som er reguleret af EU-retten, så som ligeløn, kan ende med behandling hos EU-domstolen.

Kvindelandsholdet har 70 samlingsdage om året. Hvilken betydning har det?

- Det er en lang kontraktlig relation, som knytter parterne tæt til hinanden over en lang periode, hvilket taler for lønmodtagerstatus. Jeg kan derudover konstatere, at LO ikke er i tvivl om, at spillerne må anses som lønmodtagere over for DBU, pointerer Christian Højer Schjøler.

Natalie Videbæk Munkholm, der er lektor i arbejdsret på Aarhus Universitet, har fulgt den aktuelle konflikt fra sidelinjen og påpeger, at det er en meget kompliceret sag.

- Hvis sagen ender ved domstolene vil man her også lægge vægt på, hvad den generelle opfattelse er om problemstillingen hos de to parter. Men jeg har hørt DBU bruge argumentet, at det er en ære at blive udtaget til landsholdet.

- Hvis der er et arbejdsgiver/arbejdstager forhold, vil det forholde sig sådan, at alle medarbejdere altid bliver udtaget. Det er altid arbejdsgiveren, der vælger hvem der er ’ansat’.

- Man kan sagtens have en lønmodtager ansat på korte aftaler i tidsbegrænsede perioder, lige som det ikke er usædvanligt, at en arbejdsgiver (spillernes klubber) låner en medarbejder ud til en anden virksomhed (læs DBU), forklarer Natalie Videbæk Munkholm.

DBU afviser fodboldkvinder: Ikke flere forhandlinger nu!

Dansk fodbold skriver grim verdenshistorie

Iskold konflikt: - Man efterlades i dyb vantro