Katjing! Så meget scorer spillerne på VM-billetten

De otte spillere, der har været med i truppen til alle kampene, får 879.026 kr. i VM-bonus – den dårligst betalte får 56.500 kr.

Kasseapparatet klinger hos DBU i de her dage.

VM-billetten til Rusland udløser en gigantisk bonus på 60-70 millioner kroner fra FIFA, det internationale fodboldforbund, som kontant belønning for at være blandt verdens 32 bedste nationer.

Men det udløser også en gigantisk pengeregn til landsholdsspillerne, der har spillet VM-billetten i hus og derved skaffet indtægterne til DBU.

I den nuværende aftale mellem Spillerforeningen og DBU får spillerne kun bonus for sejre på hjemmebane, mens der i udekampe er en udtagelsesbonus samt et beløb for både uafgjort og ikke mindst sejr. Til gengæld får spillerne 1.05 kr. pr. tilskuer til hjemmekampene. Derudover kommer en VM-bonus på 37.500 kr. for hver kamp spillerne har været udtaget til.

Ekstra Bladet har set detaljeret på, hvad hver enkelt spiller kan se frem til i bonus fra DBU efter VM-billetterne er sikret.

Det er alt lige fra 879.026 kr. for dem, der har været med hele vejen til Marcus Ingvartsen, der må nøjes med 56.500 kr. for han kun var med i én kamp – udekampen mod Rumænien.

Christian Eriksen har spillet samtlige minutter i de 12 kampe på vejen mod VM. Han får maksimum i bonus: 879.026 kr. Samme beløb tilfalder syv andre fra spillertruppen. Foto: Lars Poulsen.
Christian Eriksen har spillet samtlige minutter i de 12 kampe på vejen mod VM. Han får maksimum i bonus: 879.026 kr. Samme beløb tilfalder syv andre fra spillertruppen. Foto: Lars Poulsen.
 

Otte får maksimum
Christian Eriksen har været den helt store danske profil på vejen mod VM. Han har scoret 11 mål i de 12 kvalifikationskampe Danmark har spillet på vejen mod Rusland.

Han har også trukket et stort læs. Middelfart-knægten har spillet samtlige minutter og er naturligvis blandt de otte spillere, der scorer det højeste beløb.

429.026 kr. får han i kvalifikationsbonus for de 12 kampe. Derudover kommer den særskilte VM-bonus på 37.500 kr. pr. kamp – altså 450.000 kr. Det udløser samlet 879.026 kr. hver til Christian Eriksen, Thomas Delaney, Simon Kjær, William Kvist, Mathias Zanka Jørgensen, Jannik Vestergaard, Lasse Schøne og Frederik Rønnow, der har været med hele vejen.

Reglerne på landsholdet er skruet sådan sammen, at bonusbetaling tilfalder alle spillere uanset om de er på banen eller bænken.

Det kan man sige er en stor fordel for eksempelvis Lasse Schøne, der samlet i fire kval-kampe har været på banen i blot 85 minutter, men alligevel får den samme bonus som Christian Eriksen, fordi spillerne har en kollektiv ordning.

For Christian Eriksen svarer landsholdsbonussen til halvanden ugeløn, mens landsholds-bonussen er næsten en halv årsløn for Brøndbys Frederik Rønnow.

Lasse Schøne (nummer to fra venstre) får også maksimalt i bonus, selv om han kun har været på banen i mindre end 90 minutter over fire kampe. Det gør han, fordi spillerne har kollektive bonusordning, hvor alle får samme beløb uanset om de er på bænken eller banen. Foto: Lars Poulsen.
Lasse Schøne (nummer to fra venstre) får også maksimalt i bonus, selv om han kun har været på banen i mindre end 90 minutter over fire kampe. Det gør han, fordi spillerne har kollektive bonusordning, hvor alle får samme beløb uanset om de er på bænken eller banen. Foto: Lars Poulsen.
 

DBU skal efterbetale 8,6 mio. kr.
DBU og Spillerforeningen har allerede aftalt, hvordan pengene fordeles fra VM-slutrunden. Men da beløbet fra FIFA til DBU endnu ikke er officielt, er der ikke sat konkrete tal på, hvor meget hver af de 23 spillere er sikret på forhånd for de tre gruppekampe, som Danmark nu er sikret.

DBU skal afholde alle udgifter til rejse, ophold, fortæring og bonusbetalinger til spillere og trænere fra kvalifikationen. Derefter fordeler DBU og spillerne overskuddet ligeligt mellem sig.

Siden skal DBU dog afregne yderligere 8,6 mio. kr. af unionens overskud fra VM til landsholdsspillerne. Det skal DBU, fordi unionen med den nuværende landsholdsaftale sparede tre mio. kr. om året. Spillerne fik reduceret tilskuerbonussen fra Parken. De penge fik spillerne mulighed for at tjene ind igen, hvis de generede million-indtægter til DBU via en plads ved en slutrunde.

Ved det seneste VM i 2010, hvor Danmark deltog, fik hver spiller 635.000 kr. for de tre indledende gruppekampe. Ved EM i 2012 udløste de tre gruppekampe 803.000 kr. til hver spiller.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Så meget får spillernefor at spille på landsholdet

Spillerforeningen og DBU indgik i marts 2015 en aftale, der udløber 31. juli 2018 – altså efter VM-slutrunden i Rusland. I den aftale er det aftalt, hvor meget spillerne skal have i honorar for at spille på landsholdet. Det er aftalt, at alle spillere modtager honorar, hvis de er i truppen – uanset om de er på banen eller bænken.

Her har vi kun medregnet kvalifikationskampe.

Hjemmekampe:

Ved sejr i bonus: 19.500 kr.

Tilskuerbonus pr. tilskuer til hver spiller: 1,05 kr.

 

Udekampe:

Startpenge: 9000 kr.

Ved uafgjort: 10.000 kr.

Ved sejr: 32.500 kr.

 

Derudover får hver spiller 37.500 kr. for hver kamp, han har deltaget i undervejs til VM. Der har i alt været 12 kampe, hvilket maksimalt kan udløse 450.000 kr. i bonus for VM-deltagelsen.

 

I den nuværende aftale ønskede DBU at spare i omegnen af tre mio. kr. om året i honoraret til spillerne. De penge fik spillerne mulighed for at tjene ind ved at kvalificere sig til enten EM eller VM. Det er nu sket med pladsen i Rusland. Dermed ryger DBU’s besparelse og unionen skal efterbetale 8,6 mio. kr. til landsholdstruppen.

Dansk jubel i Dublin. Foto: Lars Poulsen Spil - 15. nov. 2017 - kl. 17:44 Tak, Bendtner! Sad på lokum og vandt 100.000 ved en fejl

Danskerne er igen vilde med landsholdet. Næsten 1,3 millioner seere så med, da Irland tirsdag blev besejret 5-1. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 15. nov. 2017 - kl. 11:54 Smadrede seerrekorden igen - nu giver de landsholdet videre

79 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere