Annonce:
Annonce:

Kendte radioværter smidt ud af Parken

Amalie Bremer og Tony Scott måtte hverken fremvise t-shirts eller halstørklæder med politiske budskaber i Parken torsdag. Og så blev de bedt om at slette alt materiale

Radioværter Amalie Bremer og Tony Scott var taget i Parken iklædt et par kontroversielle t-shirts, og måtte derfor ikke tage et billede sammen med VM-pokalen.

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Tonen var venlig – men bestemt, da de to Radio4-værter Amalie Bremer og Tony Scott torsdag blev eskorteret ud af Parken.

De var troppet op for at se VM-pokalen, der er i København i disse dage, få taget et billede af den, lave lidt reportage og give deres mening om VM-slutrundens afholdelse i Qatar til kende.

Som så mange andre er Bremer og Scott modstandere af begivenheden grundet oliestatens svært kritiske forhold til menneskerettigheder.

Derfor havde de iført sig t-shirts med ordene ’Kafala slaves lives matters’. Dertil havde de medbragt et gult halstørklæde med skriften #ForMigrantWorkers á la de halstørklæder, fodboldfans i weekenden havde fået fjernet i forbindelse med landskampen mod Frankrig.

Og den gik da heller ikke torsdag for Bremer og Scott til arrangementet, der er Coca-Colas.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Radio 4
Foto: Radio 4
 

Annonce:

'Nej! ikke et banner'
Til Ekstra Bladet fortæller værterne, hvordan de stod og ventede i køen som alle andre interesserede. Mens de ventede, åbnede de for mikrofonen og gik i gang med noget reportage.

- Da vi kommer hen til pokalen, skal vi have scannet nogle qr-koder på telefonerne. Det gør de på Amalies. Jeg optager på min. Jeg får så at vide, at vi ikke må broadcaste. Jeg siger, at jeg bare optager lyd, men det må jeg ikke så tæt på pokalen, fortæller Tony Scott.

- Så jeg afleverer mikrofonen til Esben (producerende redaktør Esben Rud Ammundsen, red.) og træder op. Her tager Amalie sit halstørklæde frem. Det rækker hun så til mig, men så siger de: Nej! Ikke et banner. Og tager det ned. Så ser de vores t-shirts, og det må vi så heller ikke have på, fortæller Scott.

Han griner undervejs og tilføjer overrasket, at der er tale om 'verdens mindste protest’.

Annonce:

- Men altså. Det må vi ikke. Vi tilføjer så, at der ikke stod noget i invitationen om, at vi ikke måtte have det på. Jeg tilbyder så meget imødekommende at tage den af og blive fotograferet i bar overkrop. Men det synes de heller ikke er nogen god idé, siger han.

De ansatte får trukket dem væk fra pokalen og beder dem vente et sted i nærheden.

- Så går det op for dem, at Esben har filmet. Det vil de have, vi skal fjerne. Det bliver et nej fra os. Vi vil hverken slette lydoptagelser eller billeder, siger de to værter samstemmende.

Lidt overrasket og forbløffet
Annette Spanggaard, der er dansk CSR-direktør i Coca-Cola, bliver tilkaldt for at forklare situationen:

- Hun taler meget om, hvad Coca-Cola gør for situationen i Qatar – for at det bliver bedre dernede, fortæller Tony Scott.

Spanggaard tilføjer, at pokalen venligst er udlånt fra FIFA til Coca-Cola, og at det ikke er i verdensforbundets interesse med protester ved pokalen.

Tony Scott lægger ikke skjul på, at det er en storm i et glas vand.

Annonce:

- Jeg er lidt overrasket og forbløffet over, hvor småt det kan blive, og hvor stor en reaktion der kan komme ud af det. Vi har løbende kørt det som tema det seneste år, og i vores program i eftermiddag har vi linet både kulturministeren og DBU op.

- Vi syntes, det ville være sjovt med en lille reportage, hvor vi talte med folk om, hvordan de havde det i maven.

Ekstra Bladet har rettet henvendelse til Coca-Cola for at finde ud af, hvor grænsen går, hvorfor t-shirts med budskaber stilet mod Qatar er forbudt, og om FIFA direkte har dikteret visse regler, for at læskedriksgiganten kunne få lov at låne pokalen.

Annette Spanggaard har i skrivende stund ikke reageret på vores henvendelse.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Kritikken af Færøerne fremtræder som hykleri, der skal dække over eget fedtspil
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: