Kjær på hold med Messi

Den spanske sportsavis Marca har den danske landsholdskaptajn på Ugens Hold efter flot præstation i søndags mod Getafe

Simon Kjær (th) har fået en forrygende start i Sevilla. I weekenden havnede han på Ugens Hold i Marca. Foto: Lars Poulsen.
Simon Kjær (th) har fået en forrygende start i Sevilla. I weekenden havnede han på Ugens Hold i Marca. Foto: Lars Poulsen.

Simon Kjær har fået lidt af en drømmestart i Sevilla.

Han havde godt nok ikke den store indflydelse på klubbens kvalifikation til Champions League, hvor han ikke fik spilletid i de to kval-kampe mod Büyüksehir.

Det var måske ikke så overraskende, fordi klubbens nye træner, Eduardo Berizzo, der er kommet fra Celta Vigo, er kendt som en mand der roterer meget med spillerne i sin trup.

Mens Kjær så til, da pladsen i Champions League blev sikret, har den danske landsholdskaptajn til gengæld fået fuld spilletid i de to første kampe i La Liga.

1-1 mod Espanyol i sæsonpremieren og senest 1-0 over Getafe på udebane. I weekendens kamp mod Getafe blev der fra flere sider lagt mærke til Simon Kjærs bedrifter i Sevilla-forsvaret.

Simon Kjær havnede således på Ugens Hold i den store spanske sportsavis Marca, hvor han kom på hold med Barcelona-stjernen Lionel Messi. Samtidig blev den 28-årige dansker også kåret som Sevillas bedste spiller i det opgør af klubbens hjemmeside og klubbens fans.

I den anden store spanske sportsavis, AS, nåede han ikke Ugens Hold, men han var den bedste markspiller på Sevilla-mandskabet.

- Jeg er glad for min start i Sevilla. Fodbolden er for mig et stort tryghedspunkt. Men det er klart, at der har lidt at se til, siden jeg kom derned. Det har været lidt kaotisk og der mangler måske 50-100 flyttekasser at blive åbnet.

- Vi flyttede ind i vores nye hus sidste tirsdag, men det hjælper mig nok en smule, at vi efterhånden har prøvet at flytte en del gange før, forklarer Simon Kjær.

  Hareides hovedpine: Hvordan bliver der plads til Bendtner?

Angrebet

1. Nicolai Jørgensen

Han spiller positionen på klubholdet med stor succes. Og det er her han helst vil spille.

2. Andreas Cornelius

Han er en udpræget boksspiller. Han er startet på bænken de to første kampe i sin nye klub.

3. Nicklas Bendtner

Han blev efterudtaget, men formen er fremragende og selvtilliden er I top. Det ligner en jokerrolle til ham.

4. Kasper Dolberg

Han er kommet lidt skidt i gang med den nye sæson og har endnu ikke scoret. Han står ikke forrest i køen

Bendtner erkender: Jeg er gået glip af 40 landskampe