SAINT-ETIENNE (Ekstra Bladet): Når man taber 0-2 til Frankrig og i perioder er spillet ud af brættet, er det godt, at man kan finde den største glæde fra det sydlige Europa.
Søndagens største glædelige nyhed kom ifølge Simon Kjær fra Portugal, fordi de vandt 2-1 over Serbien og derved spillede serberne endnu længere fra en plads ved EM-slutrunden næste sommer.
- Der er ingen tvivl om, at Portugals sejr var det bedste, der skete i dag. For os var det vigtigt, at Portugal vandt. Nu kan vi spille Serbien helt væk, når de kommer til Parken i juni, siger Simon Kjær.
Portugal overhaler Danmark i EM-gruppen
Til trods for Kjær & holdkammeraterne blev fuldstændig rundbarberet før pausen mod franskmændene, føler han ikke, at spillerne er ramt på selvtilliden.
- Vores selvtillid fejler ikke noget. Men kampen mod Frankrig viste os, at hvis vi ikke er 100 procent klar, så bliver vi straffet, forklarer han.
Han ærgrede sig over, at danskerne kom så meget under pres før pausen, men han har en forklaring på, hvorfor de kom til at se dårlige ud.
- Vi smider mange bolde væk, og så er franskmændene altså dygtige boldspillere, når de får lov at spille i små trekanter, forklarer Simon Kjær.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.