Annonce:
Annonce:

Klar til at modtage Bendtner: 'Der er ingen grund til at nægte noget'

Får et misset VM indvirkning på Nicklas Bendtners fremtid i Rosenborg? Nej, påstår klubben selv

Bendter er ude af den danske VM-trup: Video: EBTV
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

For nogle landsholdsspillere var søndag dagen, hvor mange timers arbejde bar frugt. 23 danske spillere sikrede sig en plads i den VM-trup, der i næste uge drager til Rusland og skal spille mod Peru, Australien og Frankrig.

Men for nogle var søndagen det modsatte. Det helt modsatte.

For Nicklas Bendtner var det kulminationen på den nedtur, der begyndte i slutningen af maj, hvor han gik skadet fra banen.

Den lyske, der har drillet ham så mange gange før, satte i sidste ende en stopper for VM-drømmen. Bendtner blev siet fra den endelige trup sammen med holdkammerat Mike Jensen samt Peter Ankersen og Andreas Bjelland. Landstræner Åge Hareide turde ikke tage chancen.

Det fortalte han i telefonen søndag til Rosenborgs sportsdirektør Stig Inge Bjørnebye.

Annonce:

- Jeg havde en samtale med Åge Hareide om søndagen, hvor han forklarede sine valg. Og det respekterer vi fuldt ud som fodboldklub. Vi snakker med Mike og Nicklas i dag. Det er synd for dem begge, men sådan er gamet desværre også, siger Bjørnebye til Ekstra Bladet.

At skuffelsen var stor hos Bendtner, kunne man se på det opslag, han lavede på Instagram, da det stod klart, at han ikke kom med til VM.

 

Hvordan vil I hjælpe både Bendtner og Mike Jensen med at tackle skuffelsen?

- De er begge top-top-fodboldspillere. Det er jeg overbevist om, at de nok skal tackle på den rette måde. Vi finder et nyt fokus sammen med dem.

Nyheden om Bendtners tidlige VM-exit nåede hurtigt til Norge, hvor TV2-eksperten Jesper Mathisen blandt andet satte ord på nogle af bekymringerne for den danske angribers fremtid i Norge.

- Og hvad sker med Bendtner og RBK (Rosenborg, red.) nu? De havde selvfølgelig håbet på en solid bunke med kroner efter VM, men nu bliver det vanskeligere. Hvor motiveret kommer han til at være i fortsættelsen, skrev han på Twitter.

Stig Inge Bjørnebye vil ikke deltage i spekulationerne.

Hvordan stiller det Bendtners fremtid i klubben?

Annonce:

- Det ændrer intet. Det gør det virkelig ikke. Vi fortsætter herfra.

Allerede da han kom til klubben, snakkede I om, at han skulle skydes hurtigt af sted, hvis han fik den succes, I håbede. Påvirker det mulighederne for et salg, at han misser et stort udstillingsvindue som VM?

- Jamen, det er spekulationer. Og dem kan jeg ikke kommentere, når det kommer til Nicklas Bendtner. For dem er der så mange af, og så kunne jeg ikke lave andet.

Men det er vel unægtelig, at det havde set bedre ud for alle parter, hvis Bendtner var kommet med til VM og havde fået muligheden for at vise sig frem?

- Der er ingen grund til at nægte noget som helst. Det er meget synd for Nicklas, at han får en skade, den eneste skade, han har haft i sin tid hos os, men sådan er realiteterne, og vi skal have et nyt fokus.

Annonce:

Stig Inge Bjørnebye fortæller videre, at man vil sætte sig ned og skabe et overblik over Bendtners skadessituation, før man kan begynde at tænke på, hvornår danskeren igen kan komme i aktion for Rosenborg.

De norske mestre holder nemlig ikke VM-fri. 11. juni spiller de ligakamp mod Tromsø, mens Vålerenga kommer på besøg 24. juni.

Hvad nu, Bendtner? Ståle afviser FCK-drømmen

Nedtur! Sådan bliver Bendtners VM-frie sommer

Vraget til VM: Her er Bendtners reaktion

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Vi kan li' 'røvhuller' på skærmen
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: