Klar vaccine-melding fra Hjulmand

Landstræner Kasper Hjulmand opfordrer til vaccine, men Pione Sisto er velkommen på landsholdet

Kasper Hjulmand tager mundbindet af før torsdagens pressemøde. Foto: Lars Poulsen
Kasper Hjulmand tager mundbindet af før torsdagens pressemøde. Foto: Lars Poulsen

Pione Sisto vakte onsdag opsigt i den danske landsholdslejr, da han midt under den stigende smitte i samfundet og coronapassets comeback meddelte, at han ikke er vaccineret og heller ikke umiddelbart har planer om at blive det.

Men FCM-spillerens vaccineskepsis deles ikke af Kasper Hjulmand.

Det slog landstræneren fast med syvtommersøm på torsdagens pressemøde i Helsingør.

- Jeg har den holdning, at jeg synes, man skal vaccineres, og i DBU har vi den holdning, at vi opfordrer spillerne til at blive vaccineret, siger Hjulmand, der understreger, at Pione Sisto er velkommen i truppen, selvom han ikke er blevet vaccineret.

- Det er sådan med Pione, at han har coronapas, fordi han har været smittet. Det er ikke sådan, at man ikke kan spille på landsholdet, hvis man ikke er vaccineret. Men vi har en holdning, og vi opfordrer til det, lyder det fra Hjulmand.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Pione Sisto sendte en hilsen til dagens træning. Foto: Lars Poulsen
Pione Sisto sendte en hilsen til dagens træning. Foto: Lars Poulsen
 

Han lægger vægt på, at tiltagene for at forhindre smitte har topprioritet i landsholdslejren.

- Man har et øget ansvar. Ikke kun for sig selv, men for andre. Det ansvar kender Pione og alle andre. Men der er et coronapas, og vi overholder alle protokollerne.

- Selvfølgelig kan man ikke ekskludere nogen, fordi de ikke er vaccinerede, men vi har styr på coronapasset, og vi har styr på testningen. Her bliver man testet hele tiden, fastslår Kasper Hjulmand, der i modsætning til Sisto ikke er i tvivl i vaccinespørgsmålet.

- Personligt synes jeg, at det er meget vigtigt at blive vaccineret, og det kan jeg kun opfordre til. Man har ikke kun et ansvar for sig selv, men for andre. Det er vigtigt for alle at forstå. Det er det for mig personligt.

Anfører Simon Kjær er helt på linje med landstræneren og er ikke i tvivl om vaccinevalget.

- Det er en individuel ting, men ligesom Kasper opfordrer jeg til det. Jeg har selv gjort det, og min familie har gjort det. Det er ikke kun for min skyld. Jeg har også nogle forældre og nogle bedsteforældre, jeg skal se, når jeg skal hjem til jul. Så det er ikke kun mig selv, forklarer forsvarskrumtappen, som føler sig tryg i den danske lejr, selvom ikke alle har fået vaccinestikkene.

- Selvfølgelig er det noget, bliver vendt i truppen. Men vi har de foranstaltninger, der skal til. Vi har spillere i Milan, der ikke er vaccinerede, det har vi også her. Der er protokoller for det, og vi er hele tiden under skarp observation både i klubberne, og når vi kommer her, fortæller AC-Milan profilen.

Kasper Hjulmand og Simon Kjær ved torsdagens pressemøde på Hotel Marienlyst i Helsingør. Foto: Lars Poulsen
Kasper Hjulmand og Simon Kjær ved torsdagens pressemøde på Hotel Marienlyst i Helsingør. Foto: Lars Poulsen

Selvom smitten er under kontrol på landsholdet, så er det et problem, at Pione Sisto ikke er vaccineret. Det siger professor i statskundskab Michael Bang Petersen torsdag til Ekstra Bladet.

- Når en rollemodel går ud og melder noget ud, der kan tolkes som vaccine-skepsis, så kan det være med til at signalere, at det er en social acceptabel holdning at have. Det kan derfor være med til at fastholde holdninger hos mennesker, der er skeptiske over for vacciner i forvejen.

Kasper Hjulmand understreger, at det kun er Mathias Jensen, der blandt de aktuelle afbud til landsholdet er smittet med corona.

Sisto er ikke vaccineret: Kan påvirke folk

Bliv opdateret på de danske smitte- og vaccinetal.

Få overblik over de danske vaccine- og coronatal her.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter