Klubskifte på vej: Kjær lander i dag i Istanbul

Simon Kjær skal ned og se nærmer på forholdene i Fenerbahce – ingen aftale underskrives søndag

Simon Kjær rejser i dag til Istanbul for at se nærmere på forholdene i Fenerbahce. (Foto: Lars Poulsen)
Simon Kjær rejser i dag til Istanbul for at se nærmere på forholdene i Fenerbahce. (Foto: Lars Poulsen)

Simon Kjær kan være på vej til et opsigtsvækkende skifte fra franske Lille til de tyrkiske vicemestre fra Fenerbahce.

I aftes – efter 2-0 sejren over Serbien – afviste Simon Kjær at kende noget til planerne om et nyt udlandseventyr.

- Skal jeg til Istanbul? Jeg tænker, at jeg nok vidste det, hvis jeg skulle rejse derned i morgen. Jeg skal faktisk til Ibiza med min familie de kommende dage, det er de eneste rejseplaner, som jeg umiddelbart har, sagde Simon Kjær efter sejren over Serbien.

Men landsholdsstopperen var ikke opdateret med situationen via sin agent, Mikkel Beck, da han udtalte sig efter landskampen.

Mikkel Beck har tilsyneladende været i dialog med Fenerbahce, mens Simon Kjær har koncentreret sig om landskampen mod Serbien.

Se også: Overrasket Kjær: Skal jeg til Istanbul?

Dialogen har været så intens, at Fenerbahce er tæt på enighed med Lille om en pris i omegnen af 10 mio. euro – 75 mio. kr.

Ekstra Bladet kan nu via tyrkiske pressekilder afsløre, at Simon Kjær her til eftermiddag lander i Istanbul med TK 1662 fra Hamborg.

Den 26-årige stopper skal i første omgang ikke ned for at underskrive aftalen. Han skal primært ned for at se nærmere på forholdene hos de tyrkiske vicemestre.

Han skal vurdere, om han kan se sig selv fortsætte karriere i klubben, der til den kommende sæson som formentlig også forstærker sig med den tidligere Manchester United-kant Nani.

Lille, hvor Simon Kjær har spillet de seneste to sæsoner, er under et økonomisk pres. Det betyder, at klubben har forhåbninger om at sælge danskeren for et beløb tæt på 90 mio. kr.

Hvis Simon Kjær skifter til Fenerbahce kan han muligvis få opfyldt drømmen om Champions League fodbold. Tyrkerne skal spille kvalifikation for at komme med i det fornemme selskab.

Se også: Transferstorm i Tyrkiet: Fenerbahce forhandler om Kjær

Simon Kjær har tidligere talt varmt om Premier League:

25 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere