Komisk DBU-brøler

DBU's kommunikationschef Jakob Høyer måtte beklage, han ikke havde styr på statistikken mod Bosnien

Kasper Hjulmand havde fået forkerte oplysning om Danmarks statistik fra kommunikationschef Jakob Høyer. Det betød en lidt komisk brøler på pressemødet forud for testkampen mod Bosnien: Foto: Lars Poulsen.
Kasper Hjulmand havde fået forkerte oplysning om Danmarks statistik fra kommunikationschef Jakob Høyer. Det betød en lidt komisk brøler på pressemødet forud for testkampen mod Bosnien: Foto: Lars Poulsen.

Landstræner Kasper Hjulmand skal i fremtiden måske tjekke ekstra op på de informationer, han får fra sin kommunikationschef, Jakob Høyer.

For der var tydeligvis ikke styr på de statistiske oplysninger, som Jakob Høyer havde researchet frem mod lørdagens pressemøde forud for søndagens testkamp mod Bosnien.

Her indledte Kasper Hjulmand pressemødet med at konstatere, at Danmark aldrig havde besejret Bosnien, og det nu var på tide efter tre forsøg.

Flere gange undervejs i det digitale pressemøde understregede landstræneren vigtigheden af, at Danmark endelig får besejret Bosnien i en landskamp.

Artiklen fortsættes under videoen ...

De danske EM-modstandere Rusland havde problemer med at score, men vandt alligevel over Bulgarien

De faktiske kendsgerninger er dog, at Danmark 8. juni 1997 besejrede Bosnien 2-0 i en VM-kvalifikationskamp, hvor Miklos Molnar og Marc Rieper var de danske målscorere.

Det gjorde Ritzaus unge reporter Mikkel Lundby Langer DBU-bossen opmærksom på undervejs i chatten. Og til sidst måtte Jakob Høyer beklage, at han ikke havde haft helt styr på landsholdets statistik mod Bosnien.

Danmark vinder oftest generalprøven

Danmark vinder oftest i den sidste testkamp før en slutrunde. Seks sejre, fire uafgjorte og blot to gange har Danmark tabt, inden de spiller første kamp ved en slutrunde.

Hvis generalprøven bliver dårlig, er der ingen risiko for, at det også bliver en dårlig slutrunde. Det er 1998 det bedste eksempel på, hvor Danmark tabte til Cameroun og leverede den bedste slutrunde nogensinde.

Det er første gang siden 1992, hvor Danmark vandt EM, at landsholdet spiller sidste testkamp netop på Brøndby Stadion.

2018 – VM: I Stockholm: Sverige – Danmark 0-0.

2012 - EM: I Parken: Danmark – Australien 2-0.

2010 - VM: I Johannesburg: Sydafrika – Danmark 1-0.

2004 – EM: I Parken: Danmark – Kroatien 1-2.

2002 - VM: I Wakayama: Danmark – Tunesien 2-1.

2000 - EM: I Parken: Danmark – Belgien 2-2.

1998 - VM: I Parken: Danmark – Cameroun 1-2.

1996 - EM: I Parken: Danmark – Ghana 1-0.

1992 – EM: I Brøndby: Danmark – SNG 1-1.

1988 - EM: I Odense: Danmark – Belgien 3-1.

1986 – VM: I Parken: Danmark – Polen 1-0.

1984 - EM: I Parken: Danmark – Bulgarien 1-1.

I øvrigt har Danmark heller ikke kun spillet tre kampe mod Bosnien. Opgøret søndag på Brøndby Stadion bliver det sjette i rækken.

Hidtil har det resulteret i én sejr, to uafgjorte og to nederlag.

Det danske landshold spiller for første gang i mere end ét år søndag for flere tusinde tilskuere på dansk grund. Op imod 10.000 vil være på plads på Brøndby Stadion til testkampen mod Bosnien, der ikke har de store stjerner med:

Miralem Pjanic og Edin Dzeko er ikke rejst med til Danmark. Bosnien må også undvære andre profiler som Asmir Begovic, Muhamed Besic, Toni Sinjic og Sead Kolasinac.

Vejen mod EM-trofæet

6. juni: Sidste testkamp før EM mod Bosnien på Brøndby Stadion.

11. juni: Kasper Hjulmand kan skifte ud i sin 26 mandstrup, hvis der er skader eller sygdom.

12. juni: Danmark møder Finland kl. 18.00 i Parken i den første kamp ved EM.

17. juni: Danmark møder Belgien kl. 18.00 i Parken i den anden kamp ved EM.

21. juni: Danmark møder Rusland kl. 21.00 i Parken i den tredje puljekamp ved EM.

Knock-out fasen:

26. juni: Hvis Danmark bliver nummer to, skal de spille mod nummer to i gruppe A (Tyrkiet, Italien, Wales og Schweiz) i Amsterdam kl. 18.00.

27. juni: Hvis Danmark vinder gruppen, skal de spille mod nummer tre i enten gruppe A, D, E eller F i Sevilla kl. 21.00.

28. juni: Hvis Danmark slutter blandt de fire bedste treere, peger pilen mod en kamp mod gruppevinderen i gruppe F (Ungarn, Portugal, Frankrig eller Tyskland) i Bukarest kl. 21.00.

Siden venter kvartfinalerne, hvor modstanderen på papiret kan blive Holland, hvis Danmark er sluttet som nummer to i gruppen og har klaret forhindringen i 1/8-finalen.

En modstander kan også blive Italien i kvartfinalen, hvis Danmark er kommet hertil via gruppesejren.

Slår Danmark sig helt til semifinalen kan det på papiret ligne en mulig modstander som Spanien, Frankrig eller Tyskland.

Finalen spilles 11. juli på Wembley i London.

Manager-ekspertens EM-analyse: Spanske stjerner alt for billige (+)

Søndag sender Ekstra Bladet eksklusivt boksebraget mellem Floyd Mayweather og Logan Paul. Bliver det til bøllebank, sensationelt nederlag eller ren skandale? SE MED HER (Ekstra Bladet+)