Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Kong Christian sendte Danmark til VM

Anført af storspillende Christian Eriksen overkom det danske landshold irsk chokstart og er med en overbevisende indsats i anden playoff-kamp klar til sommerens slutrunde i Rusland

14. nov 20:45 Irland - Danmark

VM-Kvalifikation, EuropaStadion: Aviva Stadium, Irland Dommer: Szymon Marciniak
Irland
1 1
5 5
Slut
Danmark

DUBLIN (Ekstra Bladet): Hvilken fest. Hvilken pragtpræstation af Christian Eriksen.

Danmark skal til VM for femte gang. Efter en chokstart, hvor de kom bagud 0-1, rejste danskerne sig og vandt 5-1 over et tamt irsk landshold, der ikke evnede at udnytte den positive start.

Efter otte års fravær fra den største fodboldbegivenhed vender Danmark tilbage til VM i kraft af et fantastisk efterår og en stime på 11 kampe uden nederlag.

Christian Eriksen scorede hattrick, mens Andreas Christensen udlignede ved hjælp af en irsk forsvarer. Endelig fik Nicklas Bendtner lov at sparke straffespark til sidst i opgøret. Derved scorede han for første gang på landsholdet siden 25. marts 2015.

Tottenham-stjernen blev helten for Danmark. Foto: /ritzau/Lars Poulsen
Tottenham-stjernen blev helten for Danmark. Foto: /ritzau/Lars Poulsen

Kan med begge ben
Danmark kommer i høj grad til VM på grund af Christian Eriksens fortræffelige fodboldfærdigheder.

Den lille troldmand fra Middelfart er et fodboldgeni. Ikke nok med han spillede sin landskamp nummer 75, kronede han også indsatsen med at score tre af de danske mål.

Han er blevet den spiller Danmark ikke kan undvære. Det har været Eriksens soloshow, der i høj grad har sikret VM-billetten.

Mod Irland scorede han både med højre- og venstrebenet. Han scorede ikke blot tre gange, men var også med i den første scoring.

Christian Eriksen fremstår som den stjerne, Danmark ikke har haft siden efternavnet var Laudrup.

Han har overblik, overskud og frem for alt er han fodboldklog på niveau med Michael Laudrup.

Nu har han altså scoret 11 mål siden VM-kvalifikationen begyndte i september sidste år. I de seneste otte landskampe står han noteret for ni træffere.

Dublin er lykkebyen
Dublin er blevet Danmarks lykkeby. Det var her landsholdet, for 32 år siden sikrede den første VM-deltagelse i Mexico i 1986 med en 4-1 sejr over Irland efter to scoringer af Preben Elkjær samt Michael Laudrup og John Sivebæk. Dengang var Irland også foran 1-0, før danskerne vendte det hele på hovedet.

Det var himmel eller helvede, fest eller farvel for danskerne. Og det blev en aften, hvor de 2400 medrejsende danske fans oplevede hele paletten. Fra turen i kulkælderen til den store optur og VM-billetterne.

Tirsdagen var en festdag i Dublin. De 2400 danske fans var samlet centralt i byen med fadøl til 15 kroner. Den fest fortsatte på Aviva Stadium, hvor de humørfyldte danskere fra tætteste hold fik set Christian Eriksens to sidste scoringer.

Chokstarten
Det værst tænkelige skete ellers for Danmark, da Shane Duffy bragte Irland foran i kampens åbningsfase. Nicolai Jørgensen sparkede bolden op i luften i eget felt, Kasper Schmeichel kom ud og troede, han nåede bolden. Det gjorde bare Shane Duffy før keeperen.

0-1 var en chokstart for danskerne, fordi det gav irerne mulighed for at pakke sig endnu mere på egen banehalvdel.

Danskerne skulle også bruge lidt tid til at vågne op. William Kvist havde et fortræffeligt langskud, som blev afværget til hjørnespark, og danskerne fortsatte med at være spilstyrende og dominerende med bolden.

Artiklen fortsætter under billederne

Landsholdet overkom hurtigt den irske chokstart. Foto: Lars Poulsen
Landsholdet overkom hurtigt den irske chokstart. Foto: Lars Poulsen
 

I 1985 før sin første VM-slutrunde vandt Danmark 4-1 over i Irland i sidste puljekamp - efter at have været bagud. Tirsdag aften overgik Kong Christian og co. resultatet efter hattrick af Tottenham-stjernen. Foto: /ritzau/Lars Poulsen
I 1985 før sin første VM-slutrunde vandt Danmark 4-1 over i Irland i sidste puljekamp - efter at have været bagud. Tirsdag aften overgik Kong Christian og co. resultatet efter hattrick af Tottenham-stjernen. Foto: /ritzau/Lars Poulsen

Tre gyldne minutter
På tre gyldne minutter fik Danmark ikke blot tændt VM-håbet. Billetterne til Rusland blev booket.

En kort hjørnesparks kombination fra Christian Eriksen til Pione Sisto førte til en fortræffelig solopræstation fra Sisto. Bolden blev spillet mellem benene på en irer, Sisto løb uden om og spillede Andreas Christensen i feltet. Chelsea-spilleren afsluttede ikke hårdt, men mere som et kludespark. På mållinjen bugserede Cyrus Christie bolden i eget net, så det mest af alt lignede et selvmål.

2-1 scoringen kom blot tre minutter senere og var et klar udtryk for det aftryk, Åge Hareide har sat på det danske landshold i de seneste 20 måneder. Nordmanden ønsker at spille direkte og hurtigt på den sidste tredjedel af banen. Det fik han i sandhed at se, da Danmark scorede på ny.

Yussuf Poulsen erobrede bolden på egen banehalvdel. Et hurtigt og effektivt pasningsspil mellem ham og Nicolai Jørgensen førte bolden centralt på kanten af feltet hos Christian Eriksen, der med højrebenet scorede via underkanten af overliggeren.

En kontrascoring i absolut topklasse og udført på et niveau, der kun tilhører Christian Eriksen af spillere med dansk pas.

Og så blev VM-slutrunden i Rusland pludselig meget sjovere. Foto: Lars Poulsen
Og så blev VM-slutrunden i Rusland pludselig meget sjovere. Foto: Lars Poulsen

De er VM-klar

Danmark blev tirsdag aften den 30. nation til at kvalificere sig til VM i fodbold.

Efter et hattrick af Christian Eriksen og et mål af Andreas Christensen og Nicklas Bendtner vandt Danmark 5-1 ude over Irland og er klar til VM med de samme cifre efter to playoffkampe.

I alt er 30 nationer altså klar til VM i 2018, hvor turneringen har deltagelse af 32 landshold.

Følgende lande er kvalificeret til VM:

Fra Afrika:

* Tunesien.

* Marokko.

* Nigeria.

* Egypten.

* Senegal.

Fra Asien:

* Iran.

* Japan.

* Saudi-Arabien.

* Sydkorea.

Fra Europa:

* Rusland (vært).

* Belgien.

* Polen.

* Tyskland.

* England.

* Spanien.

* Island.

* Serbien.

* Frankrig.

* Portugal.

* Schweiz.

* Kroatien.

* Sverige.

* DANMARK.

Fra Nord- og Centralamerika:

* Mexico.

* Costa Rica.

* Panama.

Fra Sydamerika:

* Brasilien.

* Uruguay.

* Argentina.

* Colombia.

Allan Olsen - 14. nov. 2017 - kl. 22:42 To Russia with love: Eriksen, du er for sindssyg!

Danmarks VM-historie

Det danske fodboldlandshold sikrede tirsdag aften den femte VM-deltagelse i historien.

Efter 0-0 mod Irland i København i den første playoffkamp lørdag vandt Danmark returkampen i Dublin sikkert med 5-1. Danskerne vinder dermed samlet med de samme cifre.

VM blev spillet første gang i 1930, og sådan er det gået for Danmark:

1930-1954: Afstod fra at deltage.

1958: Kvalificerede sig ikke.

1962: Afstod fra at deltage.

1966-1982: Kvalificerede sig ikke.

1986: Ottendedelsfinale.

1990-1994: Kvalificerede sig ikke.

1998: Kvartfinale.

2002: Ottendedelsfinale.

2006: Kvalificerede sig ikke.

2010: Røg ud i gruppespillet.

2014: Kvalificerede sig ikke.

2018: Er kvalificeret.

Landsholdsfodbold - 13. nov. 2017 - kl. 21:57 Utrolig udvikling: Kvalificeret VM-nation kan misse VM

Allerede som toårig havde Simon Kjær iklædt sig landsholdsdragten. Foto: Privat. Sport og Spil To-årige Simon drømte stort: Her er hans fabelagtige historie

Landsholdsfodbold - 14. nov. 2017 - kl. 07:34 Efter VM-fiasko: Italienske stjerner stopper

Landsholdsfodbold - 14. nov. 2017 - kl. 07:55 Italienske medier går i sort: Det er apokalypsen!

1 af 7 
2 af 7 
3 af 7 
4 af 7 
5 af 7 
6 af 7 
7 af 7 
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen