Kontroversiel 'målkvinde' truer UEFA-boss: ’Vil du have min fod i dine nosser?’

Den selvudnævnte talsperson for kvindefodbolden er vred, og det går udover en UEFA-official, Messi, Neymar og den amerikanske fodbold union

Hope Solo gav Zbigniew Boniek klar besked. Foto: AP
Hope Solo gav Zbigniew Boniek klar besked. Foto: AP

I en video på Eurosport sidder den selvudnævnte talsperson for fodbold, Eric Cantona, med den selvudnævnte talsperson for kvindefodbold, den amerikanske landsholdskeeper Hope Solo.

Hun er en kontroversiel kvinde, der blandt andet har banket sin søster og nevø, udleveret historier om sex i OL-byen og fået karantæne fra landholdet, fordi hun var en dårlig taber.

Foto: JONATHAN HAYWARD/AP
Foto: JONATHAN HAYWARD/AP

Den tidligere verdensmester og dobbelte guldvinder ved de Olympiske Lege er vred efter en kommentar fra den tidligere polske fodboldspiller og nuværende UEFA-official Zbigniew Boniek.

- Den selvudnævnte talskvinde for kvindefodbold er ikke glad i dag, og det skal du vide. For få uger siden sagde den legendariske polske spiller og UEFA-official, Zbi… Fuck det – jeg kan ikke engang sige hans navn! Zbigniew Boniek sagde: Når man snakker om fodbold, er en kvindes kommentarer ubrugelige, siger Hope Solo i videoen.

- Vil du have min fod i dine nosser, Zbigniew? Er det en brugbar kommentar? Måske er du bare for stor en kujon til, at du tør sige det til mit ansigt.

- Shit, jeg skal virkelig passe på, hvad jeg siger. Den sidste gang jeg brugte ordet kujon, blev jeg sparket ud af den amerikanske fodbold union.

Foto: Eugenio Savio/AP
Foto: Eugenio Savio/AP

Herefter gør hun videre, for det er ikke kun polakken, der har fået målmanden til at syde. Det kan to af verdens bedste mandlige fodboldspillere også.

- Jeg bliver tit spurgt, om vi har nogen tilsvarende Messi eller Neymar i kvindefodbold – det har vi desværre ikke. Jeg har aldrig hørt om en kvindelig fodboldspiller, der overhovedet har nok penge til at overveje at snyde i skat, konstaterer hun tørt.

Og imens hun er ved emnet omkring økonomi, så bliver der trods alt plads til lidt ros til den amerikanske fodbold union.

- Den selvudnævnte talsperson for kvindefodbold har længe været en fortaler for ligeløn imellem kønnene både i samfundet og i sportens verden. Vi kæmpede for at få det i den amerikanske fodbold union, og de gjorde den endelig rimelig, hvilket betyder ligeløn minus 40 procent, siger Solo ironisk.

Slutteligt for hun sendt en kommentar af sted til alle de selvudnævnte eksperter, der ofte har en kommentar omkring kvindefodbold.

- Der er masser af folk, der kritiserer, når vi kvinder spiller fodbold: Det er ikke hurtigt nok, det er ikke spektakulært nok.. De herrer, her er et godt råd – hvis det går for hurtigt, så er det ikke nødvendigvis spektakulært.

Hope Solo er en af de mere kontroversielle sportsstjerner, der ikke er bleg for en frisk kommentar: Se også: Amerikansk målvogter: OL er én stor sexfest

Det gjalt også, da hun højst overraskende tabte til Sverige under OL, hvor hendes kommentarer fik hende smidt af landsholdet: Se også: Bitter babe håner svenskerne: En flok kujoner!

Hun er en kvinde med stærke holdninger: Se også: Blev forhadt under OL: Efter dette billede er det blevet endnu værre

44 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere