Koster milliarder at udsætte EM

Det bliver ikke billigt, hvis sommerens EM-slutrunde skal have en ny periode

Det bliver en voldsom dyr affære at udsætte EM i fodbold. Foto: Jens Dresling
Det bliver en voldsom dyr affære at udsætte EM i fodbold. Foto: Jens Dresling

Det europæiske fodboldforbund, UEFA, har i denne uge valgt at suspendere deres klubturneringer, Europa League og Champions League. På tirsdag kommer det til at handle om sommerens EM-slutrunde.

Ifølge L'Equipe er sommerens EM-fest udsat i et år. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 12. mar. 2020 - kl. 15:54 Medie: EM i fodbold bliver udsat til 2021

Her er det blevet meldt fra blandt andet det den store franske sportsavis L'Equipe, at der kan blive tale om, at man flytter turneringen til 2021. Det skyldes eksempelvis, at de nationale ligaer ikke kan nå at blive færdigspillet inden slutrunden.

Samme franske avis peger nu på, at prisen for at rykke slutrunden kan komme til at ligge mellem 1,5 og 2,3 milliarder kroner. Det er penge, som dækker leje af blandt andet hoteller, og det er noget, som UEFA angiveligt gerne ser de forskellige nationale forbund betaler en del af regningen for.

Foruden de forskellige ligaer rundt om i Europa, så handler en flytning af EM også om, at der stadig mangler at blive kvalificeret fire hold i forbindelse med playoff-kampene, og det ser svært ud, hvis de skal afvikles inden.

Derudover har Bosnien også valgt, at de ikke vil spille kampen mod Nordirland, og derfor har de anmodet om at man ikke afvikler den, da en stor del af deres spillere bor i lande, hvor man kan ende med at ryge i karantæne.

Til sommerens slutrunde skal en række kampe spilles på dansk grund, da Parken er blevet udvalgt som et af de stadions omkring i Europa, hvor man afholder turneringen.

Se også: DBU bekræfter: Landskampe aflyst

Se også: UEFA udsætter kampe for fire danske U-landshold

Se også: Farvel EM - Farvel Åge!

29 kommentarer
Vis kommentarer