Krigen fortsætter: Her er spillernes ultimatum til DBU

William Kvist har ingen planer om at deltage direkte i forhandlingerne - han har tillid til Spillerforeningen

William Kvist står fast: - Det er nytteløst at forhandle igen, hvis ikke DBU vil acceptere vores krav om en kollektiv aftale. (Foto: Jens Dresling)
William Kvist står fast: - Det er nytteløst at forhandle igen, hvis ikke DBU vil acceptere vores krav om en kollektiv aftale. (Foto: Jens Dresling)

På vegne af landsholdsspillerne kridter viceanfører William Kvist nu banen op overfor DBU, hvis der skal en ny landsholdsaftale på plads med spillerne i nærmeste fremtid.

Der er pres på, fordi der reelt er deadline 17. marts, hvor Morten Olsen skal udtage sin trup til kampene mod USA og Frankrig. Men når parterne ikke i hus til den dato, er der lidt tid at løbe på. Opgøret mod USA skal først spilles 25. marts.

- Det er nytteløst at mødes, hvis ikke DBU vil acceptere vores krav om en kollektiv aftale, siger William Kvist

Se også: Forsker: DBU på vej ind i en dødsspiral

For spillerne er det ultimativt, at de får en kollektiv aftale frem til 2018 i landsholdsregi.

Er I spillere villige til at komme med til forhandlingsbordet for at få løst konflikten? 

- Vi sætter vores eget hold til forhandlingerne. Vi har fuld tillid til og er meget tilfredse med Spillerforeningens arbejde for os spillere. Husk på, at vi i Spillerrådet bliver grundigt opdateret dagligt og er med til at træffe beslutningerne. Vi er ikke født i går og lader ikke modparten diktere, hvem vi møder frem med, skriver William Kvist i en mail til Ekstra Bladet.

William Kvist går til angreb på DBU (Foto: AP) Landsholdsfodbold - 27. feb. 2015 - kl. 11:35 Kvist til modangreb: Bruger DBU-slogan i konflikt-krig

Hvilken garanti skal I have for at komme til forhandlingsbordet straks?

- DBU skal anerkende, at det er Spillerforeningen, der forhandler med DBU, og at det er Spillerforeningen, der indgår kollektive aftaler med DBU. Individuelle aftaler i enhver form mellem DBU og spillere kommer ikke på tale.

- DBU skal også respektere, at spillerne har overdraget deres kommercielle rettigheder som landsholdsspillere til Spillerforeningen. Også dette forhold nødvendiggør i øvrigt, at der indgås kollektive aftaler mellem DBU og Spillerforeningen. Ellers kan DBU jo slet ikke få lov til at benytte de spiller-retttigheder, som de gerne vil.

- Men i øvrigt ser det ikke ud til, at DBU har travlt. De snakker om mulighed for forhandling torsdag i næste uge. Vi synes, at vi skal i gang nu, skriver William Kvist videre.

Se også: William Kvist ramt af forstrækning  

Er det korrekt, at DBU ved onsdagens forhandling ikke kunne forhandle kollektive aftaler med Spillerforeningen?

- Ja, det er korrekt, at DBUs folk til forhandlingerne onsdag ikke kunne forhandle kollektive aftaler med Spillerforeningen. Det meddelte DBUs forhandlere meget direkte til vores folk, at de ikke havde mandat til. Derfor kom ingen reelle forhandlinger i gang, hvilket er vanvittigt skuffende.

Parterne aftalte i onsdags at mødes igen torsdag og fredag i næste uge, men de møder er indtil videre sat på standby fra spillernes side, hvis ikke DBU accepterer spillernes krav.

DBU har ønsket og står stejlt på, at unionen vil forhandle en aftale på plads med Spillerforeningen, men siden indgå individuelle aftaler med de 40-60 landsholdsspillere, det handler om.

Er det korrekt, når DBU melder ud, at Spillerforeningen forvrænger sandheden eller ligefrem lyver?

- Vi spillere er blevet fuldt informeret af Spillerforeningen i hele forløbet. Og alle de informationer, vi har fået fra vores forhandlere, har hidtil vist sig at være korrekte, siger William Kvist.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er der stadig lang vej hjem, når parterne på et tidspunkt sætter sig tilbage til forhandlingsbordet.

Landsholdsspillerne har endnu ikke fremlagt deres forslag til en økonomisk løsningsmodel. Så langt er parterne slet ikke kommet, på trods af, at de reelt har været i forhandlinger de seneste 14 måneder.

DBUs udspil har været en lønnedgang på 17 procent, hvilket blandt andet betyder en ændret fordelingsnøgle ved slutrunder. Hidtil har DBU og spillerne delt overskuddet. I fremtiden vil DBU have 65 procent, mens spillerne kun skal have 35 procent.

Thomas Christensen er den stærke mand i konflikten mellem DBU og landsholdet. (Foto: Ole Frederiksen) Sport og Spil Det endelige opgør: De afgør fodbold-konflikten

19 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere