Krisen er total for fodbold-gigant: Her går det galt

Tyskland forlader øverste lag af Nations League. En sidsteplads i Gruppe A blev en realitet lørdag aften, og der er tre helt centrale punkter, hvor problemerne kommer til udtryk, mener ekspert

Timo Werner ærger sig gul og blå under kampen mod Holland. Foto: AP / Peter Dejong
Timo Werner ærger sig gul og blå under kampen mod Holland. Foto: AP / Peter Dejong

Modsat Danmark, der buldrer afsted i Nations League og lørdag sikrede sig oprykning til øverste lag, ser det anderledes sort ud for vores sydlige naboer fra Tyskland.

Først blev de kørt over af Holland, senere kom verdensmestrene fra Frankrig og moste dem, og nu er de cementeret på en sidsteplads i Gruppe A. Uden chance for at komme væk fra den i tide.

Nedrykningen til Gruppe B blev en kendsgerning, da Holland fredag aften slog det franske landshold med 2-0.

- I forhold til hvad de (Tyskland, red.) har præsteret tidligere og deres selvforståelse, er det en deroute, lyder ordene fra kommentator og ekspert i tysk fodbold hos Eurosport, Henrik Hvillum.

 Til Ekstra Bladet opridser han tre ting, som der er helt galt i den tyske fodboldlejr.

- Man mangler en decideret samlingsfigur som Philip Lahm, som alle kan lide.

- Der er flere fraktioner i truppen uden ham. Det er hver mand for sig selv, siger han om landsholdet, hvis legendariske anfører trak sig tilbage fra landsholdsfodbold efter 113 kampe i 2014.

Hvem skal lede holdet? Foto: AP / Francois Mori
Hvem skal lede holdet? Foto: AP / Francois Mori
 

Få mål
Derudover mangler de profilen, der altid er garant for et mål, som Mario Goméz, da han bombede løs, var.

'Die Mannschaft' mangler dog ikke stjernespillere. Problemet er, at de offensive folks færdigheder ikke ligefrem er at putte læderet i kassen.

- Leroy Sane er virkelig vokset til en verdensklassespiller, men han laver nødvendigvis ikke mål, siger Hvillum.

I kølvandet på Philip Lahms stop er der sidenhen flere spillere, som har gjort sig upopulære. En af dem er Mesut Özil, som gjorde sig særligt bemærket ved at posere sammen med den kontroversielle tyrkiske præsident, Erdogan.

- Özil har ødelagt rigtig meget for det hold. Det har skabt så meget debat og uro i truppen. Der har de manglet en til at samle holdet, siger Henrik Hvillum.

Mandag tager tyskerne imod Holland på Veltins Arena i Gelsenkirchen, hvor udeholdet med en sejr kan tage første pladsen i Gruppe A.

Se også: Stor fiasko: Tyskland rykker ned efter hollandsk triumf

Se også: Hareide rasler med sablen: Nu må alle tage ansvar

- Jeg ramler sammen med deres målmand og er uheldig. Jeg ved ikke, hvad jeg som forsvarsspiller lavede helt fremme, siger Michael Schjønberg, der kort efter mesterskabet med Kaiserslautern i 1998 brækkede benet og glippede et muligt skifte til Real Madrid. Foto: Erik Kragh Sport og Spil Real Madrid ville have ham – og så brækkede han benet

Karlo Bartolec kan blive det næste stjerneskud, der flyver fra Superligaen. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Millionerne vælter ind: Han bliver klubbens næste kongesalg

Sport og Spil Sådan gik det sølvholdet fra Rom

14 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere