Annonce:
Annonce:

Kristoffer fik frataget regnbueflag: - Virkelig problematisk

Danske Kristoffer Føns fik frataget sit regnbueflag inden landskampen mod Tjekkiet i Baku. Han er overvældet over de danske fans opbakning til ham

Kristoffer har fået sit flag igen. Foto: Darko Vojinovic
Kristoffer har fået sit flag igen. Foto: Darko Vojinovic
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold
Følg EM 2021

Billederne af danske Kristoffer Føns, der fik frataget sit regnbueflag under landskampen mod Tjekkiet, er gået Europa rundt på rekordtid.

Men i begyndelsen fik flaget faktisk lov til at blive vist, fortæller Kristoffer Føns til Ekstra Bladet over en telefonforbindelse fra Baku:

- Jeg fik flaget med ind på stadion, og der er ingen, der kommenterer det. Da jeg først hænger det op, er der nogle af de lokale vagter, der kigger op og siger 'hey gay boy, welcome to Baku'.

- Det ignorerer jeg, for det, synes jeg, er vanvittigt, fortæller Kristoffer Føns, der arbejder som rejseguide for Landsholdsrejser.dk og rejsekris.dk og har organiseret turen til Baku for de mange danske fodboldfans.

I første omgang tog han flaget med ind på stadionet for at protestere mod VM i Qatar:

- Jeg synes, at jeg ville være en kæmpe hykler, hvis jeg tog til Aserbajdsjan uden at gøre bare et eller andet.

Annonce:

DBU gjorde alt
- Så kommer der en vagt og giver mig flaget og siger, at det ikke må hænge der.

- Der er en medfan, der siger, at han kan se, at vagterne står og peger mig ud, og at de nok snart kommer. Jeg tænker, at det ikke sker, for UEFA har jo sagt, at de støtter LGBT-rettigheder, fortæller Kristoffer Føns videre.

Men det ender med, at to vagter kommer ned og hiver fat i flaget. Ifølge Kristoffer Føns udvikler det nærmest til et tovtrækkeri i mellem ham og vagten, hvor flere medfans begynder at blande sig.

- Det siger virkelig noget om, at den danske fodboldfan har lært noget. Man har en holdning, og man står sammen, siger Kristoffer Føns.

×

DBU's fankoordinator er til stede på samme tribune som Kristoffer Føns, og det bliver netop fankoordinatorens fortjeneste, at Kristoffer Føns har flaget med hjem i tasken mod Danmark.

Annonce:

- Lige da vi har jublet af, kommer han og siger 'det tog sin kamp, men her er dit flag' med et blink i øjet.

- Ham og DBU gjorde virkelig alt hvad de kunne.

Vanvittigt
Der er da heller ingen sure miner over vagterne at spore hos Kristoffer Føns, der allerede nu er på vej retur mod Danmark:

- En kontrollør taler ikke for alle kontrollører. Men UEFA's ageren i det her er virkelig problematisk. Jeg synes ikke, at det er i orden, at det sker, fortæller han.

Han afviser i øvrigt et rygte på sociale medier om, at han skulle være blevet smidt ud af stadion.

Heldigvis har episoden ikke slået skår af den gode stemning i Baku.

- Det er fuldstændigt vanvittigt. Det er ligesom Roskilde Festival, som om alle bare er bare gode venner, afslutter han med lyden af glade danske fans i baggrunden.

UEFA: Sagen skal undersøges

UEFA skriver i en mail til Tipsbladet, at sagen skal undersøges:

'UEFA har aldrig instrueret kontrollører i Baku - eller nogen andre stadioner - i at konfiskere regnbueflag. Vi undersøger i øjeblikket, hvad der skete, og vi vil selvfølgelig kontakte UEFA's delegerede, UEFA's sikkerhedsofficer og de lokale myndigheder for at opklare det,' skriver UEFA.

'Den første information, vi har modtaget, er, at den pågældende fan var meget beruset, og at nogle lokale tilskuere blev aggressive over for ham. De lokale kontrollører greb ind og tillod tilskueren at blive (på stadion, red.) trods hans tilstand.'

Kristoffer Føns - den danske fan - var dog ikke mere beruset, end at han var i stand til at gennemføre interviews med flere medier kort efter episoden.

UEFA understreger, at regnbueflaget er velkommen til UEFA-arrangementer:

'Regnbueflaget er et symbol, som legemliggør UEFA's centrale værdier og promoverer alt, som vi tror på: et mere retfærdigt og lige samfund, tolerance over for alle, og UEFA har sikret sig, at flaget blev leveret tilbage til tilskueren.'

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
En bonus på 300 mio. kr. for at handle el - virkelig!?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: