Kvindelandstræner om UEFA-sag: Dejligt med afklaring

UEFA's appeludvalg har afvist en appel fra Det Svenske Fodboldforbund efter Danmarks udeblivelse fra landskamp

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

Landstræner Lars Søndergaard er glad for, at det nu er blevet meldt ud, at kvindelandsholdet slipper for yderligere straf efter udeblivelsen fra en VM-kvalifikationskamp mod Sverige.

Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA) meddeler fredag, at UEFA's appeludvalg har afvist en appel fra Det Svenske Fodboldforbund.

- Det er dejligt, at der nu er afklaring, og det er dejligt, at der ikke sker mere, siger Lars Søndergaard.

- Selv om jeg ikke troede, der var noget at frygte, så har man jo alligevel været spændt, og det er dejligt, at der nu er kommet afklaring, og vi ved, hvad vi har med at gøre.

Den nytiltrådte landstræner afviser dog, at ventetiden har holdt ham vågen om natten.

- Da jeg vidste, at den endelige beslutning skulle falde i dag, så var jeg selvfølgelig spændt, men det er ikke noget, der har fyldt i ugerne op til.

- Vi har jo ikke kunne gøre noget ved det, og jeg vidste det jo godt, inden jeg skrev under med DBU, så jeg kendte den risiko, der var, siger den tidligere AaB- og Sønderjyske-træner.

Også blandt spillerne er der tilfredshed omkring, at der nu er truffet en afgørelse.

- Vi er tilfredse med dagens afgørelse, så vi nu kan kigge fremad, siger landsholdsanfører Pernille Harder i en pressemeddelelse.

- Nu handler det om at holde fokus på det sportslige, hvor vi har en stor opgave foran os. Vores mål er fortsat at spille os til VM, og det vil vi gøre alt for at indfri.

Afvisningen af appellen betyder, at Danmark taber kampen mod Sverige 0-3 og kan fortsætte i VM-kvalifikationen.

Se også: Skæbnedag for danske fodboldkvinder - her er UEFA's dom

Christian Eriksen får atter fornøjelsen af Irland igen. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 25. jan. 2018 - kl. 07:42 Sukker efter lodtrækning: Åh nej... Danmark

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen