Kvist nær druknet i øl: Vi viser så mange boller

FCK'eren blev under det første tv-interview overdænget med øl men han nåede at kalde VM-fremtiden meget spændende, før det kåde sprøjteri også gik ud over tv-panelet

14. nov 20:45 Irland - Danmark

VM-Kvalifikation, EuropaStadion: Aviva Stadium, Irland Dommer: Szymon Marciniak
Irland
1 1
5 5
Slut
Danmark

Det første tv-interview efter triumfen gik op i det rene ølsprøjt fra kåde spillere.

Williams Kvist var den første ved mikrofonen hos Kanal 5, og han nåede et par hæse kommentarer, før Thomas Delaney nedlagde ham med en rugbytackling.

- Vi skal til Rusland, brølede Kvist til en start.

- Det er en kamp, der kræver så mange boller, fulgte han op.

- Jeg har været pisse nervøs for denne her kamp i lang tid, men vi viser stor karakter her foran 50.000 tilskuere, og vi kommer bagud efter fem minutter. Jeg er meget stolt over det her, sagde Kvist og fik flere skumsprøjt ned over sig fra kåde, tililende holdkammerater.

- Vi viser stor karakter og viser, at vi er et klart bedre hold. Vi både spiller bedre og smadrer dem fysisk. Det er rigtigt spændende, det her, sagde han om fremtiden, før resten gik op i klaphat og briller.

Nicklas Bendtner nåede at kalde aftenen 'helt perfekt', før spillerne kastede sig over Kanal 5-panelet, hvor deres gamle landsholdskammerat blev gennemblødt af boblevand.

Danmark kom lidt uheldigt bagud efter godt fem minutter, da Nicolai Jørgensen havde en uheldig clearing, som Shane Duffy kunne heade i et tomt mål, men efter en lille halv time kom Danmark på 1-1, da Pione Sisto for første gang havde rigtigt held med en aktion.

Vi en tunnel strøg han ind i det irske felt og afleverede på tværs af målet, hvor Andreas Christensen fik skubbet bolden på stolpen, før Cyrus Christie var så uheldig at kure læderet i kassen.

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
 

Tre minutter senere afsluttede Christian Eriksen et mønsterangreb af en kontra med en ren perle. Yussuf Poulsen spillede fra højre ind til Nicolai Jørgensen, som skubbede den videre til Eriksen i venstre side, og den skudstærke playmaker huggtede bolden ind via overliggeren.

Samme Eriksen fik en friløber i det 56. minut, men var ikke skarp nok med venstrebenet. Det var han til gengæld syv minutter senere, da han med samme ben dirigerede bolden over i fjerneste hjørne fra kanten af feltet og lukkede kampen.

Og, og, og så scorede han da også lige sit 11. mål i kvalifikationen, da han et kvarter før tid tordnede bolden i kassen efter en mislykket irsk clearing i feltet.

Indskiftede Nicklas Bendtner fik kort før sidste fløjt lov at score på et straffespark begået mod ham selv.

De er VM-klar

Danmark blev tirsdag aften den 30. nation til at kvalificere sig til VM i fodbold.

Efter et hattrick af Christian Eriksen og et mål af Andreas Christensen og Nicklas Bendtner vandt Danmark 5-1 ude over Irland og er klar til VM med de samme cifre efter to playoffkampe.

I alt er 30 nationer altså klar til VM i 2018, hvor turneringen har deltagelse af 32 landshold.

Følgende lande er kvalificeret til VM:

Fra Afrika:

* Tunesien.

* Marokko.

* Nigeria.

* Egypten.

* Senegal.

Fra Asien:

* Iran.

* Japan.

* Saudi-Arabien.

* Sydkorea.

Fra Europa:

* Rusland (vært).

* Belgien.

* Polen.

* Tyskland.

* England.

* Spanien.

* Island.

* Serbien.

* Frankrig.

* Portugal.

* Schweiz.

* Kroatien.

* Sverige.

* DANMARK.

Fra Nord- og Centralamerika:

* Mexico.

* Costa Rica.

* Panama.

Fra Sydamerika:

* Brasilien.

* Uruguay.

* Argentina.

* Colombia.

Allan Olsen - 14. nov. 2017 - kl. 22:42 To Russia with love: Eriksen, du er for sindssyg!

Landsholdsfodbold - 14. nov. 2017 - kl. 23:15 Ufatteligt: VM-helt sprænger karakter-skalaen

De danske roligans kan trygt rejse til VM i Rusland, fortæller ekspert. Foto: /ritzau/Lars Poulsen Sport og Spil Sådan får du billet til VM i Rusland

1 af 2 Christian Eriksen lukkede med et hattrick og har næsten ene mand sparket Danmark til VM i Rusland. Foto: Lars Poulsen
2 af 2 Stemningen var helt oppe at ringe efter sejren på 5-1, og det var svært at gennemføre interviews med spillerne. Foto: Lars Poulsen
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen