Læserne vil have Laudrup som landstræner

Størstedelen af Ekstra Bladets læsere er ikke i tvivl: Danmarks nye landstræner skal hedde Michael Laudrup

Michael Laudrup boltrer sig p.t. i Qatar. (Foto: Lars Poulsen)
Michael Laudrup boltrer sig p.t. i Qatar. (Foto: Lars Poulsen)

Når EM i 2016 er afviklet, så står det danske landshold for første gang i 16 år uden Morten Olsen som øverste chef.

Olsen annoncerede overraskende sin afgang på det pressemøde, hvor han skulle udtage det landshold, der skal møde USA og Frankrig i to testkampe.

Meldingen tog DBU-toppen på sengen, og de har i sagens natur ikke kørt en afløser i stilling.

Men her kan brugerne på ekstrabladet.dk hjælpe. Knap 20.000 har stemt, og indstillingen er klar:  Michael Laudrup skal være ny landstræner.

 

Brugerne kan ikke tage fejl. Michael Laudrup er deres favorit til ny landstræner.
Brugerne kan ikke tage fejl. Michael Laudrup er deres favorit til ny landstræner.
 

Jim Stjerne havde et godt forhold til Morten Olsen - modsat den nye DBU ledelse (Arkivfoto: Jonas Olufson) Landsholdsfodbold - 17. mar. 2015 - kl. 19:13 Gammel Olsen-chef: De er skyld i hans exit

Med knap halvdelen af de afgivne stemmer er den tidligere storspiller stor favorit hos folket, men Kanal 5's fodboldekspert Morten Bruun mener dog ikke, at Laudrup også er det hos DBU-toppen.

- DBU's nye ledelse gør sig meget umage med at lægge afstand til den gamle ledelse og måden, DBU er blevet kørt på i de seneste mange år. Jeg tænker mere på Laudrup som en del af det gamle DBU, hvor landstræneren har enorm stor magt.

- Den ny ledelse vil markere, at en landstræner også bare er en ansat og ikke en øverstbefalende. Jeg ser Laudrup som en eksponent for det gamle DBU. Jeg ser ham ikke tage jobbet uden at få ultimative beføjelser.

- Jim Stjerne Hansen (tidligere generalsekretær i DBU) ville helt sikkert ringe til Laudrup med det samme, men jeg tvivler på, at Claus Bretton-Meyer (DBU-direktør) vil gøre det samme. Men Laudrup bør da indgå i overvejelserne, siger Bruun.

(Foto: Lars Poulsen) Landsholdsfodbold - 17. mar. 2015 - kl. 16:52 Iskold hævn: Olsen snød DBU

Også den tidligere FC Nordsjælland-træner Kasper Hjulmand, der tidligere på året blev fyret i bundesligaklubben Mainz, er blevet nævnt som et bud på landstrænerjobbet.

Men Morten Bruun ser ikke Hjulmand som kandidat til jobbet allerede.

- Det er for tidligt for ham at få et landshold. Typisk er landstrænere lidt ældre trænere, som har prøvet det hektiske klubliv. Hjulmand er ikke færdig med at være klubtræner overhovedet, vurderer Bruun.

Også kategorien 'andre' fik mange stemmer. Det kan dække over en udlænding. Seneste gang en landstræner ikke havde dansk pas var med Bo Johansson ved rorer. Svenskeren overdrog tøjlerne til Morten Olsen i 2000.

63 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere