Annonce:
Annonce:

Landshold ramt af skandale: 15 spillere vil trække sig

Trods protester fra spillerne bakker det spanske fodboldforbund op om landstræner Jorge Vilda

15 unavngivne spillere fra det spanske kvindelandshold i fodbold er så utilfredse med deres træner, at de truer med at stoppe med at spille for landsholdet. Ved EM denne sommer blev Spanien slået ud af England i semifinalen. Foto: Alessandra Tarantino/Ritzau Scanpix
15 unavngivne spillere fra det spanske kvindelandshold i fodbold er så utilfredse med deres træner, at de truer med at stoppe med at spille for landsholdet. Ved EM denne sommer blev Spanien slået ud af England i semifinalen. Foto: Alessandra Tarantino/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Det spanske kvindelandshold i fodbold er i stor krise, efter at 15 spillere i en e-mail til det spanske fodboldforbund har skrevet, at de ikke vil spille for landsholdet, så længe Jorge Vilda er træner.

Det oplyser det spanske fodboldforbund, RFEF, torsdag.

Lokale medier skriver, at kvindelandsholdet var præget af kaos i sidste måned, hvor spillere var på grænsen til at stoppe, hvis ikke træneren blev fyret.

- RFEF kan bekræfte, at vi i løbet af dagen har modtaget 15 e-mails fra 15 spillere på kvindelandsholdet, hvor de siger, at den nuværende situation i høj grad påvirker deres følelsesmæssige tilstand og deres sundhed, og at 'så længe det ikke laves om', vil de stoppe på landsholdet, lyder det fra det spanske fodboldforbund i en udtalelse.

Annonce:

- RFEF kommer ikke til at lade spillerne sætte spørgsmålstegn ved, om landsholdstræneren og hans trænerstab skal fortsætte, da de ikke har magt til at træffe den slags beslutninger.

Fodboldforbundet siger videre, at det ses som en meget alvorlig overtrædelse, der kan medføre sanktioner på to og fem års diskvalifikation, hvis man ikke honorerer en indkaldelse til landsholdet.

Ifølge kilder tæt på sagen er spillerne utilfredse med den måde, som træneren håndterer skader, atmosfæren i omklædningsrummet, trænerens holdudtagelse og træningerne.

Det spanske fodboldforbund, der ikke oplyser, hvilke 15 spillere der er tale om, siger, at det støtter landstræneren til fulde.

Forbundet siger også, at spillerne kan vende tilbage til holdet, hvis de 'indser, at de har begået en fejl og beder om tilgivelse'.

Ved EM i fodbold denne sommer blev spanierne slået ud i semifinalen af England, der endte med at vinde hele turneringen. Spanien sendte Danmark ud i gruppespillet ved at slå Lars Søndergaards tropper 1-0 i sidste puljekamp.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Nej, Mette - Danmark kan ikke mere nu
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: