Landsholdets 100 bedste: Han var det fynske uvejr

Ekstra Bladet kårer alle tiders 100 bedste danske landsholdsspillere. Her er turen kommet til nummer 41-60, der blandt andre byder på  'Det fynske uvejr', et tyggegummi på stolpen samt Mølleren fra Kolding

Jørgen Leschly Sørensen blev topscorer i 1. division for både B93 og OB, inden han rejste til Italien. Foto: Erik Petersen/Ritzau Scanpix
Jørgen Leschly Sørensen blev topscorer i 1. division for både B93 og OB, inden han rejste til Italien. Foto: Erik Petersen/Ritzau Scanpix

Det mandlige danske fodboldlandshold har været gennem et vanvittigt landskampår, hvorfor Ekstra Bladet ganske enkelt ikke har kunnet lade være med at tage et opgør med historien og kåre de 100 bedste spillere, der har optrådt i rødt og hvidt siden de første landskampe i 1908.

Det er en liste, der hylder spillerne i rødt og hvidt - ikke nødvendigvis dem, der har høstet de største triumfer på europæisk klubplan. Selvom de to ting oftest har hørt sammen.

Der er tale om en subjektiv liste, hvor du måske vil føle, at der ind imellem er sammenlignet æbler og pærer - og hvor du er hamrende uenig.

I dag får du nummer 41-60, der blandt andre tæller 'Det fynske uvejr', et tyggegummi på stolpen samt Mølleren fra Kolding.

Læs også: 81-100: Derfor smed Piontek ham af

Læs også: 61-80: Derfor kaldte de ham for Aladdin

--------- SPLIT ELEMENT ---------

41. Jesper Olsen (1961- )

Landskampe: 43 – 5 mål (1980-1990)

Scoring mod Vesttyskland. Jesper Olsen scorede tre mål ved VM i Mexico. Foto: Morten Langkilde/Ritzau Scanpix
Scoring mod Vesttyskland. Jesper Olsen scorede tre mål ved VM i Mexico. Foto: Morten Langkilde/Ritzau Scanpix
 

Eminent kreativ og driblestærk midtbanespiller, der var selvskreven i truppen i Sepp Pionteks og dynamitlandsholdets storhedstid i midten af firserne.

Hans gennembrud var uden tvivl dribleturen i overtiden mod England, hvor han til sidst overlistede verdens vel nok bedste målmand på det tidspunkt, Peter Shilton. Målet sikrede Danmark 2-2 i EM-kvalifikationen, der siden sikrede deltagelsen ved EM i Frankrig.

Siden tiltvang han sig opmærksomhed ved VM i Mexico med hele tre mål og en fatal tilbagelægning til Lars Høgh.

Deltog i EM 1984 og 1988 (dog uden at spille) samt VM i 1986.

Ballon d’Or: Nr. 8 i 1983, nr. 18 i 1984

--------- SPLIT ELEMENT ---------

42. Ebbe Sand (1972- ) 

Landskampe: 66 – 22 mål (1998-2004)

Ebbe Sand efter sin 2-1-scoring mod Malta i Parken i 2001. Med Claus Jensen og Martin Jørgensen. Foto: Lars Poulsen
Ebbe Sand efter sin 2-1-scoring mod Malta i Parken i 2001. Med Claus Jensen og Martin Jørgensen. Foto: Lars Poulsen
 

Sølle seks år på landsholdet og alligevel med så mange kampe og så mange mål samt hele fire slutrunder.

Det fortæller om hvilken betydning og indflydelse Ebbe Sand havde på det danske landshold.

Skulle lige bruge nogle år på at komme i gang i Brøndby, men da han stemplede ind i Superligaen, var det med syvtommersøm, og skiftet til Schalke gjorde ham kun endnu farligere.

Det kom landsholdet til gode, hvor han scorede talrige vigtige og forrygende mål.

Nigeria-målet var hans første for Danmark i sin sjette landskamp – og nok det mest berømte. Men 12 af hans 22 mål faldt i kvalifikationskampe til en slutrunde.

Deltog i VM 1998 og 2002 samt EM 2000 og 2004.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

43. Jan Heintze (1963- ) 

Landskampe: 84 – 4 mål (1987-2002)

Jan Heintze i testkampen mod Tunesien forud for VM i 2002. Foto: Lars Poulsen
Jan Heintze i testkampen mod Tunesien forud for VM i 2002. Foto: Lars Poulsen
 

Egentlig venstre fløj men omskolet til back tidligt i karrieren, og det var en god idé.

Heintze var på såvel klubplan som landsholdsplan en eminent venstre back med et hurtigt antrit og nogle gode afleveringer.

Hans landsholdskarriere er desværre skæmmet af karantænen, som han fik i 1991, da han utilfreds over ikke at skulle bruges i Jugoslavien, rejste hjem.

Først i 1996 tog Bo Johansson ham til nåde og havde ham som fast mand. Det var under Johanssons ledelse, Heintze tog et hjørnespark mod Hviderusland i 1999, der gik i mål...

Morten Olsen gjorde ham til anfører i 16 af sine sidste 17 kampe for Danmark.

Deltog i EM 1988 og 2000 samt VM 1998 og 2002.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

44. Thomas Helveg (1971- ) 

Landskampe: 108 – 2 mål (1994-2007)

Thomas Helveg har netop scoret til 4-0 (!) mod Nigeria i den legendariske 1/8-finale ved VM i Frankrig...Foto: Kim Agersten/Ritzau Scanpix
Thomas Helveg har netop scoret til 4-0 (!) mod Nigeria i den legendariske 1/8-finale ved VM i Frankrig...Foto: Kim Agersten/Ritzau Scanpix
 

En løbestærk og arbejdsom højre back, der også gerne nappede en tjans på midtbanen, hvis muligheden bød sig – som ved VM i 1998.

Her scorede Helveg det sidste af Danmarks fire mål mod Nigeria, men det var ikke just mål, han blev mest berømt for.

Hans storhedstid var, mens han spillede i Udinese og Milan.

Har deltaget i fem slutrunder, hvilket er det højeste for en dansk spiller. Kun Peter Schmeichel og Michael Laudrup har spillet flere slutrundekampe.

Deltog i EM 1996, 2000 og 2004 samt VM 1998 og 2002.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

45. Nils Middelboe (1887-1976) 

Landskampe: 15 – 7 mål (1908-1920)

Nils Middelboe mod en engelsk modstander i OL-finalen i 1912. Foto: FIFA
Nils Middelboe mod en engelsk modstander i OL-finalen i 1912. Foto: FIFA
 

Sin generations vel nok største danske spiller.

En stærk centerhalf (defensiv midtbane), der med sine 189 cm ragede godt op og var svær at stække for modstanderne.

Var anfører i ti af sine landskampe – heriblandt OL-finalen i 1912. Er den eneste danske fodboldspiller, der har deltaget i tre OL-turneringer.

I 1913 rejste han til London og spillede som amatør i ti år hos Chelsea. Herefter blev han indkaldt til tre landskampe frem til 1920.

Deltog i OL i 1908, 1912 og 1920.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

46. Jørgen Leschly Sørensen (1922-1999) 

Landskampe: 14 – 8 mål (1946-1949)

Jørgen Leschly Sørensen blev topscorer i 1. division for både B93 og OB, inden han rejste til Italien. Foto: Erik Petersen/Ritzau Scanpix
Jørgen Leschly Sørensen blev topscorer i 1. division for både B93 og OB, inden han rejste til Italien. Foto: Erik Petersen/Ritzau Scanpix
 

’Det fynske uvejr’ var gennembrudsstærk og hurtig. Han havde nogle eminente langskud og hamrede mål ind, uanset hvor han befandt sig.

Han scorede i tre af sine fire første landskampe og igen i bronzekampen ved OL i London, der i øvrigt var hans første kamp i turneringen.

Efter OL nappede han lige en sæson mere i 1. division i Danmark, hvor han blev topscorer, inden Atalanta på Karl Aage Hansens anmodning hentede ham til Italien.

Deltog i OL i 1948.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

47. Christian Poulsen (1980- ) 

Landskampe: 92 – 6 mål (2001-2012)

Christian Poulsen jubler i landskamp mod Sverige. Foto: Lars Poulsen
Christian Poulsen jubler i landskamp mod Sverige. Foto: Lars Poulsen
 

Stærk og arbejdsom defensiv midtbanespiller, der fra sin position ofte lod andre tage hovedrollen, mens han selv udførte et stort stykke arbejde.

Blev som 22-årig udtaget til VM i 2002 efter blot tre landskampe og leverede varen, hvor han mod verdensmestrene fra Frankrig pakkede Zinédine Zidane ind.

Var siden fast mand på landsholdet stort set uafbrudt frem til EM 2012.

Det var Christian Poulsen, Francesco Totti spyttede i ansigtet under EM 2004, og det var selvsamme Poulsen, der tre år senere slog Markus Rosenberg i Parken, hvilket fik en tilskuer til at overfalde kampens dommer, Herbert Fandel, der afblæste EM-kvalifikationskampen mod Sverige, som Danmark efterfølgende blev dømt som taber af.

Deltog i VM 2002 og 2010 samt EM 2004 og 2012.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

48. Axel Pilmark (1925-2009) 

Landskampe: 18 – 1 mål (1947-1950)

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

En teknisk formidabel højre half (højre midtbane), der kunne levere nogle forrygende afleveringer frem i banen til angriberne. Både i KB og Bologna – og på det danske landshold.

Var en af de bærende kræfter på holdet, der i 1948 vandt bronze ved OL i London.

Især huskes han stærke samarbejde med Ivan Jensen, der var mere defensivt orienteret. De to endte i Bologna sammen, hvor de spillede i seks sæsoner.

Da Jensen rejste hjem, fortsatte Pilmark yderligere tre sæsoner i klubben.

Deltog i OL 1948.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

49. Fritz Tarp (1899-1958)

Landskampe: 44 (1918-1934)

Fritz Tarp. Foto: Ritzau Scanpix
Fritz Tarp. Foto: Ritzau Scanpix
 

Blandt de største personligheder nogensinde på det danske landshold. Elegant og nærkampsstærk forsvarsspiller. Anfører i 26 af kampene og satte rekord for flest landskampe, da han nåede 44 i 1934. Alle 44 kampe var i øvrigt fuld tid.

Debuterede allerede som 18-årig og spillede på landsholdet i 16 år, hvilket meget få spillere har præsteret efterfølgende

Fritz Tarp kunne lægge millimeter præcise afleveringer over store afstande og kunne forudse spillet, hvilket gjorde ham eminent til at vinde dueller og tacklinger. Og så har Knud Lundberg kaldt ham en fræk dribler…

--------- SPLIT ELEMENT ---------

50. Henry From (1926-1990)

Landskampe: 31

Henry From i den lyse målmandstrøje og resten af sølvholdet i den sidste gruppekamp mod Tunesien ved OL i 1960. Foto: Erik Petersen/Ritzau Scanpix
Henry From i den lyse målmandstrøje og resten af sølvholdet i den sidste gruppekamp mod Tunesien ved OL i 1960. Foto: Erik Petersen/Ritzau Scanpix
 

Debuterede på landsholdet, efter han var fyldt 30 og spillede kun for Danmark i fire år – 1957-1961.

Alligevel står AGF-legenden som én af historiens mest fremtrædende og berømte målmænd på landsholdet, hvilket primært hænger sammen med tyggegummiet, han i OL-semifinalen mod Ungarn placerede på stolpen, så den ungarske spiller mistede koncentrationen og blev grebet ud af From.

Han var en meget dygtig målmand, der gjorde sine ting i målet til perfektion – uden at overgøre tingene på nogen måde.

Deltog i OL 1960.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

51. Kent Nielsen (1961- )

Landskampe: 54 – 3 mål (1983-1992)

Kent Nielsen mod Grækenland i Idrætsparken 1989. Her scorede han et af de syv danske mål. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Kent Nielsen mod Grækenland i Idrætsparken 1989. Her scorede han et af de syv danske mål. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
 

At stoppe mens legen er god, passer perfekt på hans landsholdskarriere. Kent Nielsens sidste kamp i rødt og hvidt var EM-finalen i Sverige. Og af hans 54 landskampe huskes de afgørende kampe i Göteborg nok også bedst. Hans præstation mod tyskerne må regnes som én af de ypperste forsvarspræstationer i nyere fodboldhistorie.

Men Nielsen fra Brønshøj debuterede allerede i 1983 under Sepp Piontek og var med ved VM i Mexico, mens han blev fast mand efter EM i 1988.

Deltog i VM 1986 og EM 1992.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

52. Eigil Nielsen (1918-2000)

Landskampe: 28

Eigil Nielsen mellem Knud Lundberg og John Hansen. Til venstre ses Axel Pilmark, Poul Petersen og Edwin Hansen. Foto: Asger Sessingø/Ritzau Scanpix
Eigil Nielsen mellem Knud Lundberg og John Hansen. Til venstre ses Axel Pilmark, Poul Petersen og Edwin Hansen. Foto: Asger Sessingø/Ritzau Scanpix
 

Var i en periode en af Europas bedste målmænd, og hans største triumf var tredjepladsen ved OL i 1948.

Vandt desuden fem danske mesterskaber med KB.  Eigil Nielsen var reaktionsstærk og en målmand, der turde tage chancer. Ind imellem var han direkte ringe, når han skulle væk fra målstregen, og hans skovture blev ligefrem til en vittighed i Idrætsparken.

Det kostede i ny og næ scoringer, men mange gange valgte han rigtigt. Og så er der fortsat mange inkarnerede KB'ere, der husker hans lange udspark, der kunne tage fusen på forsvaret i den anden ende.

Var manden bag Select og udviklede den første moderne fodbold uden snøre.

Deltog i OL i 1948.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

53. Poul Pedersen (1932-2017)

Landskampe: 50 – 17 mål (1953-1964)

Poul Pedersen i gang med endnu en dribling mod Norge i 1961. Foto: Mogens Berger/Ritzau Scanpix
Poul Pedersen i gang med endnu en dribling mod Norge i 1961. Foto: Mogens Berger/Ritzau Scanpix
 

Manden der overtog landskamprekorden fra Pauli Jørgensen.

En arbejdsom højre wing, der var kendt for sine driblinger, men som modsat mange andre på den position også gjorde en dyd ud af sit defensive arbejde.

Poul Pedersen spillede samtlige kampe ved OL i Rom og havde en væsentlig andel i sølvmedaljerne.

Deltog i OL 1960.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

54. Ole Qvist (1950- ) 

Landskampe: 39 (1979-1986)

Ole Qvist i aktion i EM-semifinalen mod Spanien i 1984. Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Ole Qvist i aktion i EM-semifinalen mod Spanien i 1984. Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
 

En reaktionsstærk målmand, der både på stregen og alene med angriberen var meget svær at passere.

Hans karriere toppede med EM i Frankrig, hvor han var turneringens bedst på sin position, selvom det var Toni Schumacher, der blev udtaget til turneringens hold. Qvists redning af Erwin Vandenberghs afslutning, da Danmark var nede 1-2 var fænomenal, og han viste mod Sovjetunionen året efter i Idrætsparken, at han havde verdensklasseniveauet, når han ramte dagen.

Deltog i EM 1984 og VM 1986 (dog uden at komme på banen).

--------- SPLIT ELEMENT ---------

55. John ’Faxe’ Jensen (1965- )

Landskampe: 69 – 4 mål (1986-1995)

Faxe jubler efter sin scoring i EM-finalen. Foto: Kim Agersten/Ritzau Scanpix
Faxe jubler efter sin scoring i EM-finalen. Foto: Kim Agersten/Ritzau Scanpix
 

Et jern og en motor på den danske midtbane, der aldrig sparede sig selv – eller andre.

Debuterede i Allan Simonsens afskedskamp mod Vesttyskland som en profil i 1. division og var blandt de unge spillere, der indgik i Sepp Pionteks mindre vellykkede generationsskifte frem mod EM i 1988, hvor han spillede mod både Spanien og Italien.

Herefter var han fast inventar hos først Sepp og siden Richard Møller Nielsen frem til 1995, hvor han spillede sin sidste kamp i rødt og hvidt.

Han var blandt omdrejningspunkterne i EM-triumfen i 1992, hvor han udover sit mål mod tyskerne var en evig katalysator og spillede hele turneringen – med undtagelse af 25 minutter mod svenskerne.

Deltog i EM 1988 og 1992.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

56. Sophus ’Krølben’ Nielsen (1888-1963)

Landskampe: 20 – 16 mål (1908-1920)

Sophus Nielsen i 1936 på Østerbro Stadion. 'Krølben' havde i næsten 100 år rekorden for flest mål i en landskamp. Foto: Holger Damgaard/Ritzau Scanpix
Sophus Nielsen i 1936 på Østerbro Stadion. 'Krølben' havde i næsten 100 år rekorden for flest mål i en landskamp. Foto: Holger Damgaard/Ritzau Scanpix
 

Frems målmaskine satte i sin og Danmarks blot anden landskamp nogensinde en bemærkelsesværdig verdensrekord ved at score ti mål i samme kamp (mod Frankrigs A-landshold, som blev slået 17-1 i OL-semifinalen). Den blev tangeret af en tysker nogle år senere – men først slået i 2001.

’Krølben’ der havde fået sit kælenavn, fordi han var hjulbenet. Det forhindrede ham dog ikke i at bombe løs for især Frem – og i flere tilfælde også det danske landshold.

Deltog i OL i 1908 og 1912.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

57. Thomas Sørensen (1976- )

Landskampe: 101 (1999-2012)

Thomas Sørensen er af målmænd kun overgået af Peter Schmeichel ift. antal landskampe på det danske A-landshold. Foto: Lars Poulsen
Thomas Sørensen er af målmænd kun overgået af Peter Schmeichel ift. antal landskampe på det danske A-landshold. Foto: Lars Poulsen
 

På sine bedste dage blandt Europas bedste målmænd med stor vidde, hurtighed på stregen og solide indgreb i luften.

Den ellers rolige kæmpe på 196 cm var på mange måder sin forgænger Peter Schmeichels modstykke, men han kunne brøle Parken op, når han skulle. Og han har adskillige gange reddet Danmark point ved både slutrunder og kvalifikationskampe.

Kim Källströms straffespark i Stockholm i 2009 er blandt de mest berømte eksempler, mens han blev man of the match i 0-0-opgøret mod Italien ved EM i 2004.

Deltog i VM 2002 og 2010 samt EM i 2000 (uden at komme i kamp) og 2004.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

58. William Kvist (1985- )

Landskampe: 81 – 2 mål (2007-2018)

William Kvist i aktion mod Peru ved VM i 2018. Hans sidste optræden for Danmark. Foto: Lars Poulsen
William Kvist i aktion mod Peru ved VM i 2018. Hans sidste optræden for Danmark. Foto: Lars Poulsen
 

Brød igennem som højre back hos FCK, og det var også på den position, han debuterede i 0-4-blamagen hjemme mod Irland i 2007.

Siden etablerede han sig på landsholdet på den centrale midtbane, hvor han med sit gode blik for spillet og lederevner blev en central figur på Morten Olsens og siden Åge Hareides mandskaber.

Han brækkede dog ribbenet mod Peru ved VM i 2018 og måtte rejse hjem. Selvom han hurtigt kom sig og nærmest mirakuløst vendte retur til Rusland, var Peru hans sidste landskamp.

Deltog i VM 2010 (uden at komme i kamp) og 2018 samt EM 2012.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

59. Jan Mølby (1963-) 

Landskampe: 33 – 2 mål (1982-1990)

Jan Mølby i kvalifikationen til EM i 1988, hvor han blev dansk topscorer med to mål. Foto: Ritzau Scanpix
Jan Mølby i kvalifikationen til EM i 1988, hvor han blev dansk topscorer med to mål. Foto: Ritzau Scanpix
 

Et brag af en dygtig midtbanespiller med stor teknisk snilde og et fremragende overblik – kun overgået af hans forrygende sparketeknik.

To ting gør, at han ikke er længere fremme på listen: At konkurrencen på den danske midtbane i midtfirserne var så stærk, og at han selv sagde fra i 1990 som 27-årig på grund af manglende respekt for daværende landstræner Richard Møller Nielsen.

Jan Mølbys to mål i rødt og hvidt faldt begge i kvalifikationen til EM i 1988 – med en måneds mellemrum, da han i foråret 1987 scorede sejrsmålet i 1-0-sejren over Finland og kampens første mål, da Danmark og Tjekkoslovakiet spillede 1-1 i Idrætsparken. Dermed endte han med at stå for 50 procent af de danske mål i kvalifikationsturneringen…

Deltog i EM 1984 (uden at få spilletid) og VM 1986.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

60. Ivan Jensen (1922-2009)

Landskampe: 25 – 2 mål (1945-1949)

Ivan Jensen ses længst ude til venstre ved siden af Jørgen Leschly Sørensen. Foto: Asger Sessingø/Ritzau Scanpix
Ivan Jensen ses længst ude til venstre ved siden af Jørgen Leschly Sørensen. Foto: Asger Sessingø/Ritzau Scanpix
 

En uopslidelig midtbanespiller, der efter OL-succesen i London rejste til Italien og blev en stjerne i Bologna og Serie A gennem syv sæsoner.

I såvel Bologna som på det danske landshold var han en del af succes-duoen med Axel Pilmark.

Men hvor Pilmark var mere teknisk funderet, var Ivan Jensen slideren.

Han debuterede mod Norge få måneder efter 2. verdenskrig og var fast mand frem til og med afslutningen på 1949-sæsonen.

Deltog i OL 1948.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag