Annonce:
Annonce:

Landsholdsfans skal have ny capo-gruppe

Fangrupperingen De Danske Rødder skal grundet klager over utryghed på tribunen ikke længere varetage capo-mikrofonen under landskampe. Det meddeler DBU på Facebook

De Danske Rødder skal ikke længere stå i spidsen for landsholdsfans i Parken. Foto: Robert Hendel/Ritzau Scanpix
De Danske Rødder skal ikke længere stå i spidsen for landsholdsfans i Parken. Foto: Robert Hendel/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Når stemningstribunen Den Røde Mur har sunget Parken op under landsholdets hjemmekampe, så har de gennem en længere periode været ført an af fangrupperingen De Danske Rødder.

Sådan bliver det dog ikke, når Danmark i september tager imod Frankrig i Nations League - eller til nogen kampe fremover.

På grund af tilbagemeldinger om 'utryghed på tribunen' har DBU og DBU's fanteam nemlig meddelt gruppen, at de ikke længere kan stå for stemningen og varetage capo-gerningen, når landsholdet er i aktion.

Sådan skriver de i et opslag på facebooksiden 'Fanservice for Danmark', der administreres af DBU's fankoordinator for landsholdene.

En 'capo' er den person, der styrer tribunen og står for at skabe stemning og opildne fansene før og under en fodboldkamp. Han er landsholdets indpisker.

Annonce:

- På hjemmebanefronten har vi tidligere i denne uge kontaktet De Danske Rødder og fortalt dem, at vi ikke længere kan allokere specifikke sæder til dem eller lade dem have ansvaret for capoen.

- Det har vi gjort, fordi vi oplever, at flere melder tilbage til os, at de har følt sig utrygge på tribunen under Danmarks seneste landskampe. Både gennem tilskuerundersøgelserne og gennem direkte kommunikation til os.

- Det kan vi naturligvis ikke acceptere, lyder det i facebookopslaget, der er underskrevet DBU og fanteamet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her ses medlemmer af De Danske Rødder på udebane under VM-kvalifikationskampen mellem Moldova og Danmark. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Her ses medlemmer af De Danske Rødder på udebane under VM-kvalifikationskampen mellem Moldova og Danmark. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Fans beskrev aggressiv stemning
Ekstra Bladet kunne tidligere på sommeren berette, hvordan landsholdets primære fanindpisker på et foto poserede i en Hells Angels-supportertrøje.

I den forbindelse lød det også fra Claus Amondsen, tidligere formand for foreningen De Danske Roligans, at han på stemningstribunen i Parken og i forbindelse med fanmarchs oplevede en 'aggressiv stemning'.

- Jeg har rejst rundt med landsholdet i mange år, og vi har aldrig oplevet denne form for aggressive fankultur omkring landsholdet, fortalte Amondsen.

Annonce:

Dengang var der dog ifølge DBU ikke noget alarmerende ved hverken fotoet af capoen med en HA-supportertrøje eller de tilfredshedsundersøgelser, som DBU lavede blandt fansene.

- Generelt viser vores undersøgelser stor tilfredshed og tryghed på stadion, også på fantribunen, Den Røde Mur, lød det i juni fra kommunikationschef i DBU Jakob Høyer, der samtidig fastslog, at DBU ikke havde udpeget en capo, men at de løbende var i dialog med fangrupperinger - også De Danske Rødder.

Nu har DBU dog alligevel besluttet, at De Danske Rødder ikke er den rette gruppering i spidsen for danske landsholdsfans.

Læs videre i Ekstra Bladet+:
Landsholdsindpisker: Står frem i HA-trøje

Rocker-forbindelser: DBU-top poserer med kontroversiel fan

I juni stod DBU-ledelsen, Peter Møller og Christian Nørkjær, på et foto 'De Danske Rødder'.
I juni stod DBU-ledelsen, Peter Møller og Christian Nørkjær, på et foto 'De Danske Rødder'.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

... Se billederne

Har du vildledt Folketinget, Ellemann?
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: