Annonce:
Annonce:

Landsholdslegender spår stort dansk EM

Tre af Danmarks landsholdslegender tager pulsen på de danske EM-chancer, som vurderes forskelligt af Flemming Povlsen, Brian Laudrup og Michael Laudrup

Michael Laudrup, Brian Laudrup og Flemming Povlsen vurderer, at Danmark kan overraske ved fodbold-EM og nå langt. I 1992 var Brian Laudrup og Flemming Povlsen med til at vinde EM-guld med Danmark. (Arkivfoto)
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Michael Laudrup, Brian Laudrup og Flemming Povlsen vurderer, at Danmark kan overraske ved fodbold-EM og nå langt. I 1992 var Brian Laudrup og Flemming Povlsen med til at vinde EM-guld med Danmark. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

1992 står som et historisk år i dansk landsholdsfodbold, da Danmark strøg helt til tops ved EM.

Kan Danmark levere sensationen en gang mere?

De tre tidligere landsholdsspillere Flemming Povlsen, Brian Laudrup og Michael Laudrup vurderer i hvert fald, at Danmark kan overraske ved det forestående EM.

Her skal danskerne spille sine tre gruppekampe mod Finland, Belgien og Rusland på hjemmebane i Parken.

Flemming Povlsen, der var med til at vinde EM i 1992, forventer store ting fra det danske mandskab.

- Jeg kan sagtens se os komme i en semifinale. De andre hold har en stor respekt for os, og vi har bevist, at der er en fasthed i holdet. Vi lægger os aldrig ned.

- Jeg er en af dem, der har set en udvikling, der gør, at vi kan overraske og få en god sommer, siger Povlsen.

Der er ligheder mellem det nuværende danske mandskab og EM-guldholdet. Det handler om kollektivet samt en mur af et forsvar.

Annonce:

- Vi har nogle ingredienser i det hold, der er meget lig det, vi havde i 1992 med en stærk defensiv base og et hold, der gennem længere tid har været sammen, mener Povlsen.

Han peger på, at holdet er vant til at vinde kampe og sjældent taber.

- Og så har vi nogle spillere, der kan afgøre det fremad i banen, men den defensive base er til stede til at genere nogle af de formodede bedre hold.

- Så det er ikke umuligt, at der lige pludselig er en sprække i en dør til et sted, hvor vi ikke troede, vi skulle ind, siger Povlsen.

EM-guldvinder Brian Laudrup er enig, men dog ikke lige så optimistisk på Danmarks vegne.

- Jeg tror, at en kvartfinale er et meget godt pejlepunkt. Så kan alt ske selvfølgelig. En kvartfinale vil jeg sige, er mere end godkendt, siger Brian Laudrup.

Danmark skal slå til fra starten og vinde den første kamp mod finnerne lørdag aften, hvis holdet skal nå langt, vurderer han.

- Det, jeg godt kan lide ved det danske hold, er, at vi kan spille på mange måder. Vi er gode på bolden, men vi kan også stille os ned og forsvare godt.

Annonce:

- Vi er meget svære at score imod, og så har vi folk, der er hurtige i den anden retning. Vi formår egentlig at kunne begge ting, siger Brian Laudrup.

Michael Laudrup, der ikke var med ved EM i 1992, men til gengæld deltog ved VM i 1986, mener, at det kræver held, dygtighed og marginaler at nå langt.

- Min forventning er, at Danmark helt sikkert går videre, men i knockoutkampene er det så små ting, der afgør det. Men vi har set, at det godt kan falde ud til mindre nationer.

- Her tænker jeg ikke kun på EM i 1992 eller Grækenlands EM-sejr, men vi kan også se, at det selv med 24 hold bliver sværere for de mindre nationer at komme langt, fordi de skal spille flere kampe.

- Men alligevel kom Wales i semifinalen til sidste EM. Så det kan lade sig gøre, vurderer Michael Laudrup.

Pilen peger opad hos Danmark, som strutter af selvtillid, der er opbygget gennem mange kampe med få nederlag.

- På en god dag kan du slå dem, der er bedre end dig. Og en dårlig halvleg er nok til at ryge ud, som det skete for os i 1986. Så det går i begge retninger, siger Michael Laudrup.

Danmarks kamp mod Finland går i gang lørdag klokken 18 i Parken i København.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Støjberg er bare på toppen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: