Landsholdsprofil om fremtid: - Jeg siger ikke mere

Selvom Pierre-Emile Højbjerg var lutter smil til landsholdstræning, var han ikke meget for at snakke om sin fremtid

BRØNDBY (Ekstra Bladet): Når Pierre-Emile Højbjerg tonser rundt på midten af St. Mary's Stadium for Southampton, er det med anførebindet om den veltrænede arm.

Gennem sæsonen har han taget et skridt op og blevet en ledende skikkelse i den sydengelske Premier League-klub, der sluttede på en noget skuffende 16. plads.

Trods den svage ligaplacering er midtbanemotoren tilfreds.

- Det har været et fantastisk år, hvor jeg har fået en masse erfaring. For mig er det vigtig, at jeg bliver ved med at tage skridt og kan udvikle mig som fodboldspiller og leder, siger han til Ekstra Bladet forud for landsholdstræningen ved Brøndby Stadion.

- Mulighederne i Southampton har samtidig været gode, da jeg er blevet anfører og har fået endnu mere ansvar.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Danskeren er lederen i det engelske. Foto: Dylan Martinez / Ritzau Scanpix
Danskeren er lederen i det engelske. Foto: Dylan Martinez / Ritzau Scanpix
 

Se også: - Et stort dovendyr

Hvad med fremtiden
Men når snakken falder på, hvad en fremtidig klub skal tilbyde ham, bliver svarene mere kryptiske.

Hvad er næste skridt så?

- Det er at blive endnu bedre, ler han kækt.

Vil du til en større klub, eller vil du heller blive en sæson mere som kaptajn?

- Jeg er glad for, hvor jeg er, og så siger jeg ikke mere.

Se også: Tidligere Superliga-stjerne hånet af holdkammerat

Christian skal vinde
Dansk-franske Højbjerg har igennem sæsonen krydset klinger med både Liverpool og Tottenham, der lørdag aften tørner sammen i Champions League-finalen, og her ligger sympatien hos en særlig person.

- Jeg under virkelig, at Christian vinder. Det kan også give os andre et boost, når han kommer tilbage til landsholdet.

Hvilket hold synes du, har været sværest at spille imod?

- Det er to vidt forskellige hold. Liverpool er mere en maskine, mens jeg ser, at Tottenham har flere strenge at spille på og har flere facetter i spillet, siger han.

- Liverpool er mestre i at spille på deres måde.

Ekstra Bladet talte med Kasper Schmeichel og Lasse Schöne, der begge nægtede at skulle se årets største fodboldkamp. Hos Højbjerg er tonen en anden.

- Selvfølgelig skal jeg det. Min svigerfar og en af mine bedste kammerater er Liverpool-fans, så jeg håber, at jeg kan grine af dem bagefter.

Se også: Landsholdsspiller afslører: Jeg skal giftes

Lars Eller og Mikkel Bødker er de to spillere fra VM-truppen 2019, der tjener mest. Foto: Joe Klamar/AFP/Ritzau Scanpix Sport og Spil Fra millionregn til deltidsløn: Det tjener de danske VM-stjerner

Sport og Spil Veteraner tager tyren ved hornene: Det er skræmmende

6 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere