Annonce:
Annonce:

Landsholdsprofiler kan stå foran stort skifte

Thomas Delaney, Daniel Wass, Jens Stryger Larsen og Mathias 'Zanka' Jørgensen er nogle af de landsholdsspillere, der stadig kan nå at skifte klub

Folk som Thomas Delaney, Mikkel Damsgaard og Martin Braithwaite er på tale til et klubskifte denne sensommer. Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix
Folk som Thomas Delaney, Mikkel Damsgaard og Martin Braithwaite er på tale til et klubskifte denne sensommer. Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Det har været en travl fodboldsommer for flere af de danske EM-helte.

Udover lidt ferie efter den succesfulde slutrunde har der også været tid til at skifte klub.

Andreas Cornelius er rejst til Trabzonspor. Joachim Andersen er skiftet permanent til Crystal Palace. Frederik Rønnow er rykket til Union Berlin, mens Jannik Vestergaard er blevet klubkammerat med Kasper Schmeichel i Leicester.

Men transfervinduet er ikke overstået for de danske landsholdsspillere, der skal samles i slutningen af måneden forud for de tre VM-kval-kampe mod Skotland, Færøerne og Israel.

Flere store klubskifter kan vente forude frem til 1. september, hvor transfervinduet lukker.

Martin Braithwaite har længe sagt, han ikke skal nogen steder, men FC Barcelona er presset på pengepungen og skal spare lønkroner. Det er mildest talt en rodebutik i Barcelona.

Derfor kan et salg ikke udelukkes, selv om han fik en flyvende start på sæsonen med to scoringer og ét oplæg.

Det tyder på, at Daniel Wass kæmper for at komme væk, lige som det er svært at se en fremtid for Mathias 'Zanka' Jørgensen i Fenerbahce.

Og hvad sker der med Thomas Delaney, der er ønsket i flere klubber både fra Premier League og i Spanien?

Her er oversigten over de landsholdsspillere, der stadig kan nå at skifte klub i sommerens transfervindue:

De kan stadig skifte klub

 

Martin Braithwaite

Sådan ser det ud: Med tilgangen af Memphis Depay og Sergio Agüero ligner det et farvel for ham.

Kontrakten udløber godt nok først i 2024, men FC Barcelona er presset på pengepungen. Lønbudgettet skal bringes ned, og flere spillere skal sælges den kommende tid.

West Ham har været en af de mest seriøse bejlere, men også Brighton, Burnley og Norwich har været nævnt. FC Barcelona håber at få de penge hjem, som klubben betalte for ham: 135 mio. kr.

Braithwaite har dog signaleret, at han ikke skal nogen steder denne sommer, og med to scoringer og en assists i premieren kan det være, han har en mulighed for at blive.

Salgspris: 135 mio. kr.

Chance for salg: 50 procent.

 

Mathias 'Zanka' Jørgensen

Sådan ser det ud: Der er ét år igen af aftalen. Og det ligner et farvel til Fenerbahce, hvis han kan få en pose penge med sig ud ad døren. Fremtiden er på ingen måder i den tyrkiske storklub, hvor han ikke har spillet meget de seneste to sæsoner.

Med FCK-salget af Victor Nelsson skal man ikke afvise endnu et comeback i FCK-trøjen.

Salgspris: 10-15 mio. kr.

Chance for salg: 80 procent.

 

Daniel Wass

Sådan ser det ud: Lige nu foregår der åbenbart en lille intern krig i Valencia, fordi klubben ikke er meget for at sælge danskeren.

Han har spillet tre sæsoner i klubben og vil tilsyneladende gerne prøve en ny udfordring. Marseille er klar med et bud på 12 mio. kr. for den 32-årige back og midtbanespiller.

Hidtil har spanierne ikke vist vilje til at forhandle. Men klubben er spændt hårdt for økonomisk, så mon ikke der sker en opblødning meget snart. Det ser ud til Wass skal videre til et sidste eventyr.

Salgspris: 12 mio. kr.

Chance for salg: 70 procent.

 

Mikkel Damsgaard

Sådan ser det ud: En meget stor EM-slutrunde har gjort hans navn brandvarmt overalt i fodbold-Europa.

Scoringer mod både Rusland og England vækker opsigt og skaber naturlig interesse.

Tottenham har været blandt de varmeste bejlere, mens klubber som Liverpool, Barcelona, Roma og Juventus også har været nævnt.

Sampdoria-præsidenten Massimo Ferrero er klar til at sælge den talentfulde dansker, hvis prisen er den rigtige.

Salgspris: 250 mio. kr.

Chance for salg: 30 procent.

 

Jens Stryger Larsen

En ganske fornuftig EM-slutrunde, hvor han startede som reserve, men kom til at spille en stor rolle for Danmark. Han fik i hvert fald vist sine kvaliteter frem for fodbold-Europa.

Med under ét år tilbage af aftalen med Udinese er det sidste udkald, hvis klubben skal have penge i kassen for den 30-årige dansker. Der har været interesse fra både Watford, der har samme ejere som Udinese, samt tyrkiske Galatasaray.

Men der har været meget stille de seneste uger omkring et muligt klubskifte.

Salgspris: 15-20 mio. kr.

Chance for salg: 50 procent.

 

Robert Skov

Sådan ser det ud: Han har den seneste sæson slidt med for alvor at bide sig fast på Hoffenheim-mandskabet.

EM-slutrunden gik heller ikke som forventet. Han blev skadet i den sidste testkamp, blev klar igen, men fik aldrig chancen i de seks kampe.

Nu starter en ny sæson, hvor han skal gøre op med sig selv om han vil blive for at kæmpe for sin plads. Træneren er nemlig den samme.

Salgspris: 75 mio. kr.

Chance for salg: 15 procent

 

Thomas Delaney

Sådan ser det ud: Ét år før kontraktudløb kan det ligne en ny udfordring for ham. Pilen har længe peget mod Premier League, hvor Southampton, Crystal Palace og Norwich har været på banen for midtbanespilleren, der lige om lidt fylder 30.

Dortmund har mange midtbanespillere og udsigten til fast spilletid er ikke indlysende for midtbanekrigeren. Samtidig er det sidste udkald, hvis tyskerne skal have lidt penge i kassen for ham. Det ligner et skifte.

Senest har Sevilla FC henvendt sig, og et skifte til spansk fodbold ser realistisk ud for Delaney.

Salgspris: 40-50 mio. kr.

Chance for salg: 80 procent.

Landstræner Kasper Hjulmand udtager sin trup til de tre kampe 24. august. Han samler sin trup 30. august, hvor alle klubskifterne gerne skulle være overstået, så landsholdet ikke bliver forstyrret op til hjemmekampen mod Skotland 1. september i Parken.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Se beskederne

Kan en energihandler gøre sit arbejde 300 mio. bedre?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: