Landsholdsspiller fortryder interview

Philip Billing fortryder, at han gav et opsigtsvækkende interview efter at være blevet vraget til EM

Landsholdsspiller fortryder interview

Heftig debat i Discoverys studie: Er Billing gået over stregen?

Søndag sender Ekstra Bladet eksklusivt boksebraget mellem Floyd Mayweather og Logan Paul. Bliver det til bøllebank, sensationelt nederlag eller ren skandale? SE MED HER (Ekstra Bladet+)

Philip Billing har haft en stor sæson i Bournemouth i den næstbedste engelske række, og derfor var han en skuffet mand, da Kasper Hjulmand siede ham fra til den endelige EM-trup.

Så skuffet, at han i et interview med BT luftede overvejelser om at skifte til det nigerianske landshold, ligesom han kraftigt insinuerede, at Kasper Hjulmand ikke står alene med beslutningen om hvem, der blev udtaget til EM.

- Jeg har ingenting at sætte på Hjulmand. Han gav mig min debut på landsholdet, men der er mange andre ting, hvor jeg har grinet. Jeg tror dog ikke kun, beslutningen er op til ham. Jeg tror, det er længere oppe i hierarkiet, man skal kigge på, hvad der foregår, sagde han blandt andet til BT.

De kommentarer fortryder 24-årige Philip Billing, fortæller han i et opslag på Instagram.

Artiklen fortsætter under opslaget..

- I dagene efter udtagelsen af EM-truppen, som jeg desværre ikke var en del af, lavede jeg et uheldigt interview. Følelserne sad uden på tøjet, og jeg kom til at udtrykke min skuffelse på den forkerte måde, indleder han opslaget.

- Jeg synes, at jeg har spillet en god sæson, og at jeg havde gjort mig fortjent til at være en del af truppen, men jeg respekterer, at det er landstræneren, der sætter holdet, og at andre spillere end mig har haft et succesfuldt år, skriver han og afkræfter snakken om en fremtid for Nigeria.

- Mit største ønske er at spille for Danmark og især at spille en slutrunde for Danmark, i Danmark. Jeg håber, I kan sætte jer ind i og forstå en ung knægts iver.

Philip Billing har enkelt landskamp for Danmark på CV'et. Foto: Lars Poulsen
Philip Billing har enkelt landskamp for Danmark på CV'et. Foto: Lars Poulsen
 

Philip Billings far er fra Nigeria, og derfor kan han i princippet repræsentere Nigeria, fordi han kun står noteret for en træningskamp mod Færøerne for det danske A-landshold 7. oktober sidste år. Han var på bænken i de efterfølgende kampe mod Island og England, men har ikke været udtaget siden. Billing har dog også spillet 12 U21-landskampe for Danmark.

Nigeria har flere gange henvendt sig til Billing i håbet om at få ham til at repræsentere dem.

I den forgangne sæson spillede han 34 kampe og scorede otte mål for Bournemouth, der tabte playoff-semifinalen om oprykning til Brentford.

Søndag sender Ekstra Bladet eksklusivt boksebraget mellem Floyd Mayweather og Logan Paul. Bliver det til bøllebank, sensationelt nederlag eller ren skandale? SE MED HER (PLUS+)