Landsholdsspiller var væk fra lejren: Skal være forlover

Jonas Lössl havde fået fri fra landsholdslejren for at være forlover, mens Pione Sisto ikke var nået frem til fredagens træning

Jonas Lössl mødte ikke til fredagens træning, fordi han skal være forlover til et bryllup. Foto: AP
Jonas Lössl mødte ikke til fredagens træning, fordi han skal være forlover til et bryllup. Foto: AP

Åge Hareide havde fredag i Aahus ikke samling på alle tropperne efter den kaotiske uge, hvor landsholdsspillerne først kom hjem til Danmark mandag og siden tirsdag rejste retur til klubberne, fordi der ikke var enighed mellem Spillerforeningen og DBU om en ny landsholdsaftale.

Landsholdsspillerne tilbød ellers DBU både søndag og mandag at forlænge den gamle aftale, men det afviste DBU til torsdag aften.

Da landstræneren indledte forberedelserne på Nations League-kampen mod Wales i Aarhus manglede to af truppens 23 spillere.

- Jonas Lössl har fået fri, fordi han er forlover til et bryllup og Pione Sisto kan ikke nå fredagstræningen, så han kommer lidt senere, forklarer Åge Hareide.

Åge Hareide smilede over, at truppen endelig er samlet. Men fredag manglede to ved træningen. Jonas Lössl har fået fri, fordi han er forlover til et bryllup og Pione Sisto kunne ikke nå hjem. Foto: Lars Poulsen
Åge Hareide smilede over, at truppen endelig er samlet. Men fredag manglede to ved træningen. Jonas Lössl har fået fri, fordi han er forlover til et bryllup og Pione Sisto kunne ikke nå hjem. Foto: Lars Poulsen
 

Pione Sisto har ellers været ude på lidt lange rejser i denne uge. Mandag stod han helt alene i lufthavnen i Wien, hvor spillerne oprindeligt skulle være mødt, hvis de som planlagt havde spillet kampen mod Slovakiet.

Men Celta Vigo-spilleren havde tilsyneladende ikke forstået beskeden fra anfører Simon Kjær, der på grund af omstændighederne og stridighederne med DBU havde beordret hele spillertruppen til møde i København.

Fredag passede flyene ikke, så Pione Sisto kunne nå eftermiddagstræningen i Aarhus.

Landstræneren har således først ved lørdagens afsluttende træning hele sin trup samlet.

Fredag var to af truppens 23 spillere på skånekost. Yussuf Poulsen, fordi han torsdag hjemme i Leipzig havde spillet 90 minutter, og truppens mulige debutant, Christian Nørgaard.

Se også: Vikar om stjernerne: De kan vel for fanden nosse sig sammen

Foto: AP Landsholdsfodbold - 7. sep. 2018 - kl. 10:23 Truppen klar: Dansk landshold udtaget igen

Simon Kjær sad med ved bordet, da aftalen blev forhandlet på plads. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 6. sep. 2018 - kl. 22:01 Afsløring: Sådan kom landsholdsaftalen på plads

14 kommentarer
Vis kommentarer