Landsholdsstjerne sender sviner midt i farvel: - En masse folk skuffede mig

Laurent Koscielny gik glip af sommerens VM-triumf og fastholder, at hans landsholdskarriere er ovre.

Forsvarsspilleren Laurent Koscielny har spillet sin sidste kamp på det franske fodboldlandshold.

Det siger Arsenal-anføreren ifølge dpa til tv-stationen Canal+.

- Jeg mener, jeg har givet, hvad jeg kunne til landsholdet. Jeg er 33 år. Jeg har været til to EM og et VM. Det er forbi i forhold til 'Les Bleus', siger Laurent Koscielny.

Den erfarne stopper nåede 51 landskampe. Han indikerede tidligere på året, at sommerens VM ville blive hans sidste med landsholdet.

Så langt kom han dog aldrig, fordi han i maj ødelagde den ene akillessene og blev tvunget til et halvt års pause.

Derfor måtte han blive hjemme, mens kollegerne tog til Rusland og vandt VM-guld.

- Skaden er én ting, VM-triumfen er noget andet. Sejren gjorde mentalt meget mere ondt end skaden, siger Laurent Koscielny, der er skuffet over blandt andre den franske landstræner Didier Deschamps.

- Når du er i god form, har du en masse venner. Men når du er skadet... Efter en periode er du glemt.

- Han (Deschamps) ringede til mig på min fødselsdag i september – ellers var der ingen kontakt. Der var en masse folk, der skuffede mig. Ikke bare træneren, siger han ifølge BBC.

De nu tidligere landsholdskolleger spiller tirsdag Nations League-kamp mod Tyskland.

Koscielny selv kæmper for at blive klar til spille fodbold igen. Han er endnu ikke i stand til at deltage i træningen i Arsenal

.

Laurent Koscielny måtte se til udefra, da  anfører Hugo Lloris løftede trofæet efter triumfen i Mosvka. Foto: AP
Laurent Koscielny måtte se til udefra, da anfører Hugo Lloris løftede trofæet efter triumfen i Mosvka. Foto: AP

Se også: VM-stjerne midt i skandalen: - Der findes mange onde mennesker

Se også: Landsholdsprofil om fremtiden: - Jeg skal væk fra fodbolden

Se også: Fodboldkommentator død - kendt fra populært computerspil

30 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere