Landskampe i fare for Esbjerg-profil

Jonas Knudsen rådet til at holde to ugers pause efter sin skade

Jonas Knudsen har to landskampe på cv'et. Senest var han med i efteråret i testkampen mod Tyrkiet (Foto: Jens Dresling)
Jonas Knudsen har to landskampe på cv'et. Senest var han med i efteråret i testkampen mod Tyrkiet (Foto: Jens Dresling)

Med ankelskaderne til Nicolai Boilesen, så kan Esbjerg-backen Jonas Knudsen komme ind i billedet a-landsholdets kampe mod USA og Frankrig.

Men alt tyder på, at Esbjerg-spilleren bliver tvunget til afbud til den kommende samling. Han faldt nemlig uheldigt ned i en duel mod FC København og måtte lade sig udskifte med store smerter i skulderen.

Se også: Morten Olsen udtager 10 nye navne

- Det gjorde godt nok ekstremt ondt, og jeg frygtede det værste. Jeg har aldrig oplevet en værre smerte i hele mit liv. Allerede på banen fik jeg at vide, at skulderen var gået af led, men vi kunne ikke få den manipuleret på plads inde på banen. Så det måtte vi forbi hospitalet for at ordne det, fortæller Jonas Knudsen til Ekstra Bladet.

Jonas Knudsens landskampe er i fare (Foto: Jens Dresling)
Jonas Knudsens landskampe er i fare (Foto: Jens Dresling)
 

- Lægernes råd var at holde sig i ro i to uger. Men jeg må lige se, om det er nødvendigt med så lang en pause. Foreløbig ser jeg tiden an, og bliver jeg udtaget til et landshold, så må jeg tage en beslutning, når vi kommer lidt tættere på, siger Jonas Knudsen.

Se også: DBU-formand: Hjalp at true med Jylland

Se også: Kaos i Danmark - Sverige regner med kamp

Esbjerg-backen fik landsholds-debut lige før sommerferien sidste år mod Sverige, og han har længe været en fast bestanddel af U21-landsholdet, der møder uovervindelige Portugal og USA sidst på måneden.

Jonas Knudsen er dermed sluppet mere nådigt fra sin skade end tilfældet var for holdkammeraten Jeppe Andersen, der søndag udgik i slutfasen af kampen mod FCK. Det viser sig nu, at der er tale om en alvorlig korsbåndsskade i knæet, som holder midtbanespilleren ude resten af året. Og dermed er U21 EM også ude af billedet.

Se også: UEFAs krav til Danmark: Stil stærkeste hold

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere