Landstræner ikke nok: Hareide scorer ekstra-job

Åge Hareide har sikret sig endnu et job, som skal passes ved siden af arbejdet som dansk landstræner

I januar testede Ekstra Bladet Åge Hareides viden om det danske landshold. Se med her. (Foto: Philip Davali)

Åge Hareide skal ikke kun være landstræner - nu skal han også være tv-ekspert 1. marts tiltræder Åge Hareide som dansk landstræner, men jobbet er tilsyneladende ikke et fuldtidsjob for allerede 16. februar tiltræder han i endnu et nyt job.

Hareide starter nemlig op som medkommentator på Champions League hos norske Viasat Sport. Her skal han danne makkerskab med den populære hovedkommentator Roar Stokke i et af to kommentator-hold, der skal flyve Europa rundt og kommentere kampe.

- Åge glæder sig og synes, at det er en fin anledning til at følge internationale topkampe på stadion, skriver den norske tv-kanals chef Stian Kleppo til Ekstra Bladet.

Åge Hareide vil finde afløsere til Peter Bonde, Torben Storm og Martin Jørgensen. (Foto: Philip Davali) Landsholdsfodbold - 5. feb. 2016 - kl. 13:45 Hareide skærer til: Fire mand stopper på landsholdet

Lønningerne i Premier League - der i øvrigt er blevet kedelig at se på - er alt, alt for høje, mener Åge Hareide. (Foto: Polfoto) Sport og Spil Stort interview med Hareide: Fodbold kan være forbandet kedeligt

Hvor lang aftalen med Åge Hareide er vides ikke, men tv-kanalen fortæller, at Hareide starter i sit job med 1/8-finalerne i næste uge, og det er planen, at nordmandens tv-job skal køre sideløbende med landstrænerjobbet.

- Vi har en løbende aftale med Åge, og hvor det praktisk fungerer, så vil han være med som kommentator, skriver Kleppo.

Åge Hareide har i flere perioder tidligere været tilknyttet norsk TV3 og Viasat og var faktisk den første medkommentator på fodbold i Norge helt tilbage i slutningen af 1980'erne.

- Åge er først og fremmest en meget dygtig fagmand og et stærkere cv for en medkommentator skal man lede længe efter, så vi er meget tilfredse med, at han arbejder hos os fremover, skriver Kleppo til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet ville gerne have hørt Åge Hareide om sit nye ekstra-job, men nordmanden er ikke vendt tilbage på Ekstra Bladets opringninger.

Det vidste du ikke om Åge Hareide:

25 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere