Landstræner på vippen efter utrolig brøler

Polens landstræner Paulo Sousa er kommet i strid modvind, efter han bænkede stjernerne mod Ungarn og missede seedningen til den afgørende VM-playoff

Paulo Sousa er i strid modvind, efter Polen missede seedningen til VM-playoff. Foto: ALEKSANDRA SZMIGIEL/Ritzau Scanpix
Paulo Sousa er i strid modvind, efter Polen missede seedningen til VM-playoff. Foto: ALEKSANDRA SZMIGIEL/Ritzau Scanpix

Paulo Sousa må have været helt sikker på, at Polens vigtige seedning til playoff-kampene i marts var hjemme. Det var den bare ikke.

Landstræneren skiftede ni mand til den afsluttende gruppekamp mod Ungarn og tabte 1-2 på hjemmebane - og så manglede polakkerne pludselig et point for at være blandt de seks bedste toere i kvalifikationen. Polen var inden kampen mod Ungarn sikker på at slutte på andenpladsen i Gruppe I efter England.

Kun målmand Wojciech Szczesny og Leeds-spilleren Mateusz Klich fik genvalg fra 4-1-sejren over Andorra tre dage forinden, og uden stjerner som Robert Lewandowski, Arkadiusz Milik, Grzegorz Krychowiak og Piotr Zieliński gik den ikke mod Ungarn.

Som det fremgår af nedenstående tabel havde et enkelt point været nok for Polen. Så havde de overhalet både Tyrkiet, Wales og Sverige i toer-regnskabet.

En plads blandt de useedede lande har den alvorlige konsekvens, at Polen i semifinalen skal møde et af de seks seedede hold.

Derfor kan de trække Italien, Portugal, Skotland, Rusland, Wales eller Sverige - i stedet for Tyrkiet, Nordmakedonien, Ukraine, Tjekkiet eller Østrig. Dermed venter der alt andet lige en noget hårdere opgave for polakkerne - og dermed sværere vej til VM i Qatar næste vinter.

Om Paulo Sousa og resten af staben har regnet forkert eller bare satsede, skal være usagt, men miseren har skubbet landstræneren helt ud på vippen. Polske medier spekulerer i fyring af portugiseren. Mest sandsynligt er det dog, at han fortsætter frem til playoff-kampene i marts.

Mediet Gazeta kalder beslutningen om at rotere en katastrofe og skriver, at højtstående personer i det polske fodboldforbund vil have landstræneren ud.

I sidste ende er det dog præsidenten for forbundet, Cezary Kulesza, der tager beslutningen. Han har tidligere offentligt støttet Paulo Sousa, men hans tålmodighed skulle angiveligt også være sat på prøve denne gang.

Artiklen fortsætter under billedet..

Unagrn scorede to gange mod Wojciech Szczesny. Derfor må Polen ud i en hård omgang playoff. Foto: ALEKSANDRA SZMIGIEL/Ritzau Scanpix
Unagrn scorede to gange mod Wojciech Szczesny. Derfor må Polen ud i en hård omgang playoff. Foto: ALEKSANDRA SZMIGIEL/Ritzau Scanpix
 

De 12 lande spiller om de sidste tre europæiske pladser. Playoff-systemet indledes med seks semifinaler, hvor de seedede hold spiller hjemme mod useedede hold. Semifinalevinderne mødes efterfølgende i tre finaler, hvor vinderne er klar til VM.

Seedede hold kan godt mødes i finalerne, hvilket betyder, at eksempelvis Portugal og Italien kan ramle sammen i et brag om en VM-billet, hvis lodtrækningen falder sådan ud. Eneste restriktion er, at Ukraine og Rusland ikke må mødes af politiske årsager.

Der trækkes lod 26. november.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter