Landstræner sammenligner Adebayor med en dårlig date

Angriber Emmanuel Adebayor er ikke i kridthuset hos Togos træner

Adebayor er allerede sat af klubholdet - nu vil landsholdet heller ikke bruge ham mere. (Foto: AP)
Adebayor er allerede sat af klubholdet - nu vil landsholdet heller ikke bruge ham mere. (Foto: AP)

Tottenham-angriberen Emmanuel Adebayor har et år tilbage af sin kontrakt med engelske Tottenham, men manager Mauricio Pochettino har allerede gjort det klart, at angriberen ikke kommer til at spille for Spurs igen. Således har klubben ikke tildelt Adebayor, der har en årsløn på omkring 53 millioner kroner, et trøjenummer, og han får heller ikke lov til at træne med førsteholdet - i stedet skal han træne med klubbens ungdomshold.

Angriberen har dog sagt nej til at forlade London-klubben, og manager Pochettino er faktisk ikke den eneste, Adebayor irriterer. Også Togos landstræner, Tom Saintfied, er rasende over Adebayor, der ikke mødte op til en landsholdssamling med Togo. Og nu er den 31-årige angriber ikke længere ønsket på Togos landshold.

Se også: TV: Ydmygede Eriksen: Nu er denne finte med i FIFA

- Hvis du ser en kvinde, som ikke er særlig positiv, så må du begynde at kigge efter en anden kvinde, siger landstræneren om hele situationen omkring Adebayor, der menes at være irriteret over ikke længere at være anfører for landsholdet.

- Det er tydeligt for mig at se, at der er tale om en spiller, der ikke ønsker at repræsenterer sit land mere, siger Tom Saintfied videre.

Emmanuel Adebayor har spillet 63 gange for Togo - og måske har han allerede spillet sin sidste landskamp.

0 kommentarer
Vis kommentarer