Annonce:
Annonce:

Landstræner suspenderet efter anklager om seksuel krænkelse

Den 48-årige Devis Mangia er igen kommet i vælten efter, at Maltas fodboldforbund har suspenderet landstræneren efter anklager om seksuelle krænkelser mod en af landets landsholdsspillere

Det er angiveligt ikke første gang, at den 48-årige italiener er kommet i fedtefadet for upassende forhold til sine spillere. Foto: Bernat Armangue/Ritzau Scanpix
Det er angiveligt ikke første gang, at den 48-årige italiener er kommet i fedtefadet for upassende forhold til sine spillere. Foto: Bernat Armangue/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

En fodboldskandale har ramt den sydeuropæisk ø-stat Malta.

Øens landstræner, den 48-årige italiener Devis Mangia, har angiveligt krænket en af sine landsholdsspillere.

Det maltesiske fodboldforbund har i en pressemeddelelse på sin hjemmeside offentliggjort, at Mangia er blevet midlertidigt suspenderet. Suspenderingen kommer efter, at fodboldforbundet er kommet i besiddelse af en rapport, hvori der står, at landstræneren har forbrudt sig mod forbundets retningslinjer.

Ifølge Times of Malta er der tale om en overtrædelse af seksuel karakter, da mediet beretter, at landstræneren har seksuelt krænket en af sine spillere. Det er ikke lykkes mediet at få den unavngivne spiller eller landstræneren i tale.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Malta er ikke et landshold med de største ambitioner, men alligevel har landet formået at nyde en snert af succes med beskende kår og talent under den italienske landstræner. Foto: Jonathan Moscrop/Ritzau Scanpix
Malta er ikke et landshold med de største ambitioner, men alligevel har landet formået at nyde en snert af succes med beskende kår og talent under den italienske landstræner. Foto: Jonathan Moscrop/Ritzau Scanpix
 

Annonce:

I samme pressemeddelelse skriver det maltesiske fodboldforbund, at Mangia har gjort sig selv komplet tilgængelig, så forbundet har størst mulighed for at fastslå, hvad der er hændt. Udover det har forbundet ikke yderligere kommentarer.

Ifølge interne kilder i det maltesiske fodboldforbund er der opsat et uafhængigt disciplinærnævn til at undersøge sagen og for at give Mangia en chance for at forsvare sig selv.

I samme ombæring kommer disciplinærnævnet også til at kigge nærmere på landstrænerens tid i den rumænske klub University of Craiova. Da Mangia var træner i klubben University of Craiova, anklagede en af klubbens trænere, Victor Pițurcă, Mangia for at have et upassende seksuelt forhold til spilleren Razvan Popa.

Devis Mangia blev udnævnt til Maltas landstræner i 2019 og har siden tilgangen ført landet fra en 184. plads på verdensranglisten til en 169. plads. Mangia har tidligere været italiensk U21-landstræner.

Fik du læst:

Flere kvæstede: Brøndby-hooligans overfaldt deres egne

Sådan endte kvinder hos voldtægtssigtet topspiller

Annonce:

Løvernes nye konge: Temperament, taktik og verbale tæsk

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Når chefer falder opad
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: