Landstrænere i speciel situation: Vi har ingen indflydelse

Peter Bonde håber, at alt kan falde på plads i dag, så han og Morten Olsen i morgen kan udtage de bedste spillere til landsholdet

Peter Bonde håber sammen med Morten Olsen på det bedste inden tirsdagens landsholdsudtagelse (Foto: Lars Poulsen)
Peter Bonde håber sammen med Morten Olsen på det bedste inden tirsdagens landsholdsudtagelse (Foto: Lars Poulsen)

I aftes brød forhandlingerne mellem Spillerforeningen og DBU sammen, og det betyder, at der endnu ikke er nogen aftale mellem DBU og landsholdsspillerne.

Holdet til testkampene mod Frankrig og USA senere i marts bliver udtaget tirsdag, men lige nu er det stærkt tvivlsomt, hvem der kommer til at repræsentere Danmark.

Se også: Balladen i DBU: Det endelige opgør med Olsen

Landsholdets assisterende træner, Peter Bonde, er evig optimist, selvom det umiddelbart ser sort ud.

- Jeg håber på, at alting falder på plads i dag. Det ville være dejligt, siger Bonde mandag morgen til Ekstra Bladet.

Men har i fået positive tilsagn fra spillere, der gerne vil være med?

- Det har jeg ingen kommentarer til. Det er jo en speciel situation for Morten og mig, for vi har ingen indflydelse, men håber det bedste, siger Bonde.

Jakob Høyer, kommunikationschef i DBU anser forhandlingerne med Spillerforeningen for brudt sammen. (Foto: Claus Bonnerup) Landsholdsfodbold - 15. mar. 2015 - kl. 21:57 Landsholdsforhandlingerne brudt sammen igen

Landsholdets assistent vil ikke kommentere på, om landstrænerduoen har været i kontakt med spillerne.

Tror du på, at parterne bliver enige inden i morgen, hvor I skal udtage holdet?

- Det håber jeg da. Det vil absolut være dejligt, siger Bonde.

Og hvad hvis de ikke bliver enige?

- Det er et hypotetisk spørgsmål, som jeg ikke kan forholde mig til, men jeg håber, at det lykkes, siger Bonde.

Men efter sammenbruddet i går, så ser det jo sort ud, og så er det vel lidt mere end blot et hypotetisk spørgsmål?

- Ja, men jeg kan ikke forholde mig til det, siger Bonde.

Se også: Drop det landshold, Morten!

Se også: Drop det landshold, Morten! Se også: Syrlig Morten Olsen: Håber ikke, jeg kostede Bonde jobbet

Kunne I finde på at rykke udtagelsen af landsholdet til en anden dag, eller skal I udtage holdet i morgen?

- Det er ikke os, der kommer til at afgøre det. Vi er ansat af DBU og får at vide, hvad der skal ske, siger Bonde.

I yderste konsekvens er I så klar på at stå i spidsen for et landshold af seriespillere mod Frankrig og USA?

- Det har jeg heller ikke nogen kommentarer til, siger Bonde.

Danmark spiller 25. marts hjemme mod USA, mens det 29. marts gælder Frankrig ude.

Striden mellem DBU og Spillerforeningen handler nu kun om penge. DBU vil have spillerne til at gå ned i løn, fordi der efter kiksede kvalifikationer ikke længere er så mange penge i unionen, mens Spillerforeningen nu har fremsat et krav om direkte at få flere penge til spillerne.

Se også: Nye rygter: Ferguson vil snuppe Cristiano

Tidligere var der også en strid omkring, om der skulle laves en kollektiv aftale for spillerne, men her har DBU givet sig efter ønske fra spillerne.

Det lignede en lykkelig udgang på konflikten, ind til Spillerforeningen i aftes kom med ønsket om flere penge til spillerne i stedet for DBU-ønsket om færre penge.

Se også: Bullshit-bingo fra ny DBU-boss

DBU ærgrer sig: Nu kræver spillerne flere penge:

32 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere