Lars Høgh bisættes i Odense på tirsdag

Bisættelsen af Lars Høgh finder sted i Sankt Knuds Kirke på tirsdag klokken 14, lyder det i dødsannonce

Blomster og lys er i løbet af torsdag blevet sat ved vægmaleriet af Lars Høgh ved Odense Stadion. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Blomster og lys er i løbet af torsdag blevet sat ved vægmaleriet af Lars Høgh ved Odense Stadion. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Fodboldlegenden Lars Høgh, der onsdag døde efter tre år med en kræftsygdom, skal bisættes på tirsdag.

Det fremgår af den dødsannonce, som familien har sendt til Fyens Stiftstidende.

- Det er med kæmpe sorg i hjertet, at vi må tage afsked. Der er ingen som dig, lyder det i dødsannoncen.

Bisættelsen af Lars Høgh kommer til at finde sted i Sankt Knuds Kirke, som også er kendt som Odense Domkirke, tirsdag. Ceremonien finder sted klokken 14.

Sent onsdag aften oplyste familien, at Lars Høgh var død efter længere tids sygdom. Den tidligere OB- og landsholdsmålmand blev 62 år.

Tilbage i august 2018 fik Høgh konstateret kræft i bugspytkirtlen. Behandlingen hjalp i første omgang, men siden har han fået flere tilbagefald.

I forbindelse med udgivelsen af sin bog 'Der er antal på alt' fortalte Høgh i november, at han ifølge sin læge ikke havde år tilbage at leve i, men måneder.

Siden er han blevet hyldet til såvel landskampe som flere superligakampe, og folk fra fodboldverdenen har stået i kø for at hylde Høgh for sine fodboldevner og ikke mindst menneskelige kvaliteter.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Torsdag holdt OB's spillere et minuts stilhed for Lars Høgh.

Torsdag holdt OB's spillere et minuts stilhed for Lars Høgh.

Høgh spillede i hele sin klubkarriere for OB, hvor han nåede 817 kampe. I perioden var han med til at vinde DM i 1977, 1982 og 1989.

På landsholdet stod han ofte i skyggen af Peter Schmeichel, men Høgh fik otte A-landskampe, to af dem ved VM i 1986.

Senere har Lars Høgh i mange år været målmandstræner for A-landsholdet sideløbende med et tilsvarende job i Brøndby

Bare fem dage før sin død blev Høgh optaget i Fodboldens Hall of Fame.

 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?